onsdag den 28. maj 2014

Redneck med grise

Mens jeg sidder her og kradser alle mine myggestik, vil jeg da lige fortælle jer om Lottes og min redneck oplevelse. Nu har Rieck, Pams ven, hele året snakket om at tage os med ud, til det han kalder "The Pig Palace". I lørdags var så dagen hvor vi endeligt tog med, og sikke en oplevelse.


Det viser sig at "The Pig Palace" er et kæmpe privatejet natur område, hvor der lever vilde grise. De her grise fanger Rieck så og så sælger han deres kød for gode penge. Nu fik vi godt nok ikke slagtet nogle grise - thank god - men vi fangede da et par stykker. Ellers blev der kørt golfvogn i terrænet og sat op nye fælder. 

Det var en vildt hyggelig dag, og minus myggestikende var det ret rart at tilbringe en hel dag i naturen. Det har jeg ikke gjort længe. 


Chiller med en Longhorn i baggrunden



torsdag den 22. maj 2014

Academic Awards Night

For nogle uger siden fik både Lotte og jeg en invitation til "The Annual James E Taylor High School Academic Awards Night 2014 For Grades Nine Through Eleven" og mon ikke der helt til sidst stod "you will be honored". Vi har gået og joket lidt med at vi bare var blevet inviteret fordi vi var udvekslingsstudenter.

I går var så dagen hvor vi skulle "honores". Vi ankom til skolens auditorium og fandt vores pladser blandt de andre elever som var blevet inviteret. Vi startede med 9. så 10. og til sidst var det 11. som vi går i. Der var en del elever som skulle annerkendes, men det gik faktisk forholdsvist hurtigt.

Jeg fik prisen for Fysik og Lotte fik en pris for fotografi. Det betyder, at ud af de elever på skolen, som tager de to fag, er vi dem som har de højeste gennemsnit!! Vidste godt at jeg havde gjort det godt i fysik i år,  det har mine karakter jo vist, men havde ikke regnet med, at jeg ville være den, som har klaret sig bedst, af de knap 800 juniors vi har på skolen!

Vi viser stolt vores annerkendelser frem!


Vi fejrede vores gode karakter med et af vores famøse "bathroom selfies"

søndag den 18. maj 2014

Tøseweekend

Her i weekenden skulle Lotte til prom og vi andre skulle hjælpe hende med at gøre klar. Der blev ordnet øjenbryn, negle, kjoler, sko, hår, make-up ... you name it. Men Lotte gjorde sig klar passede jeg lille Piper og efter hun så blev sendt afsted havde jeg nogle veninder på besøg. Alt i alt en vellykket weekend.



Smuk blev hun jo.

Vi får ordnet negle!

Midnight Poolparty!

fredag den 16. maj 2014

Det er de små ting

Lige nu ligger Lotte og jeg i 26 grader ude ved poolen, som vi så ofte gør. Jeg er lige kommet hjem fra atletik og hun har set den nyeste episode af American horror story. Når vi så ligger her, snakker vi om alt. Drenge, hjemve, irriterende piger, make up og tøj. Der er ikke det vi ikke dækker. I dag kom vi så ind på et ret interessant emne - hvad kommer vi til at savne mest når vi nu rejser hjem? Et emne som åbnede op for mange små hverdags ting, jeg egentligt tager forgivet, men faktisk kommer til at savne.

1. The pledge of allegiance 
Hver morgen startes med "the Taylor news and pledge of allegiance". Det går ca. sådan her:

GOOOODMORNING MUSTANGS!
Today is Friday May 16th
As we begin another school day, let us take a moment to silently think about our day, our activities and what we hope to accomplish.
*et minuts stilhed*
Please stand for the pledges.
*alle rejser sig og ligger højre hånd på hjertet*
I pledge allegiance to the flag of the United States of America
and to the republic for which it stands
one nation under God
with liberty and justice for all
Honor the Texas flag
I pledge allegiance to thee
Texas
one state under God
one and indivinsible
Have a great day
and remember to Think, Work, Grow
David Meyers, Signing off.

Det er en lille ting, som nogle gange er super irriterende, men efter at have startet dagen sådan, hver dag i de sidste 10 måneder er det alligevel noget jeg kommer til at savne. Har overvejet om jeg skal ringe til Lotte hver morgen for at få min dosis. Som I kan se kan vi den jo udenad nu.

2. FREE REFILS AND CHEAP FOOD!!!

Noget af det jeg kommer til at savne er at bestille en lemonade og få det genopfyldt 3 gange i løbet af aftensmaden, uden at skulle betale for det! Det er fantastisk!

En anden ting er billig mad. Vi kan være 5 mennesker som spiser ude og sammenlagt kun komme af med 200 kr. Det kan man bare ikke i DK. Der kan 200 kr være et måltid til en person.

3. Frosne roadtrips!

Som jeg så tit nævner er Houston en stor motorvej og byen i sig selv har en meget lav befolksningstæthed. Det betyder selvfølgeligt at der er meget langt til alt, og når der så er trafik oveni er det jo super. Det kan sagtens tage 20 min at køre hvad der i DK ville tage 5. Det lyder ret træls, men Lotte og jeg har fundet trikket! Frozen for fuld udblæsning - altså film soundtracket. Vi kan alle ord til alle sangene og jeg tror også snart Pam og Memaw kan.

4. How was your day?

En standard sætning som alligevel har stor betydning i min dag. Hver dag når Memaw og Maria henter os fra skole, er det det første som bliver sagt. Så hører vi lidt om hvad de har lavet og så hører de lidt om hvad vi had lavet. Når Pam så kommer hjem, står vi nede i køkkenet og udveksler de 4 samme sætning hver dag.

How was school?
School
How was work?
Work

Det er uanset hvad der er sket, så starter vi altid med de 4 sætninger og så kan samtalen udvikle sig til  hvad der rent faktisk er sket i løbet af dagen.

Her er et flot hverdags billede af en dag hvor Lotte og jeg
 fik vildt meget lyst til et Happy Meal, så det kørte vi da rundt om hjørnet og fik! 

torsdag den 15. maj 2014

So 'murican!

Sidste dit og sidste dat. Sidste, sidste, sidste. I lørdags var det så sidste YFU møde. Trist, trist, trist! Hvor kommer jeg dog til at savne de her mennesker. Vi er blevet så tætte i løbet af året og nu er det snart slut! Vi har grinet og grædt - dog kun af grin. De er dem man altid kan regne med, fordi de forstår dig på en måde, som dem der hjemme og dine amerikanske venner aldrig ville kunne. De ved hvad det vil sige at savne og de kender frustrationerne ved at bo hos en fremmed familie. De forstår hvorfor du elsker Skype og de er enige med dig i at tiden går alt for hurtigt. Hver og en af de her mennesker betyder noget helt specielt for mig og jeg kan slet ikke tro vi aldrig skal samles igen.

I lørdags var vores "going home orientation" hvor vi snakked en hel del om det at sige farvel, at rejse hjem og om det praktisk hvad angår fly og rejse. Efter det 5 timer lange møde var der inviteret til poolpart og hygge hjemme ved os.

Vi havde købt en cotton candy maskine, opvarmet poolen og sat en udendørs biograf op, så der var klar til de knap 70 mennesker vores hus fyldtes med. Der var udvekslingsstudenter, frivillige, værtsfamilier, venner, naboer og diverse andre slags mennesker. Vi havde omkring de 31 grader så det var helt perfekt!

Temaet var "So ´murican" eller "patriotic" så alle klædte sig i de amerikanske farver - rød, hvid og blå - og der var flag over det hele. Det er lidt en joke blandt os udvekslingsstudenter at sige "only in american" eller "that´s so ´murican" når vi oplever noget som bare er ærke amerikansk, så hvorfor ikke afslutte året sådan?

Det var helt sikkert en af de største og bedste YFU arrangementer vi nogensinde har holdt!

Pam havde, som I kan se, købt en kage med det amerikanske flag.
Nu har vi jo alle sammen været her længe nok til at vide, at det amerikanske flag ikke er noget man laver sjov med, så lige inden der skulle skæres i kagen, stilte de 25 "fremmede" sig op på rad og række og sagde "the pledge of alligience", som er en slags trosbekendelse amerikanerne har til deres flag. I kan tro der var nogle overrasket værtsforældre imellem gæsterne.

Katharina, Fuka, Luna, Levke, Saskia, Matthias, Maria, Lotte.
5 tyskere, 1 japaner, 1 spansker og 1 fra schweizer. 

Poolen var der godt gang i!

Emil og Milly viser amerikansk spirit!

Om natten spillede vi "guess who"
Et spil som går ud på at gætte hvilken kendt person man har i panden
ved udelukkende at stille ja eller nej spørgsmål.

Hende jeg kommer til at savne aller mest selvom jeg ofte har lyst til at dræbe hende!
FLOTTE LOTTE!
Lotte, Emil og jeg 

fredag den 9. maj 2014

Snitzel mit Pommes

Flashback Friday til alle skriferier med min skønne familie. Østrig, Schweiz, Tyskland. Det var lige meget, hvor vi var, så var standard sætningen "Ich würde gern ein snitzel mit pommes bitte". Den første tyske sætning jeg lærte.

I går lavede Lotte så snitzel og hvor var de dog fantastiske! Bagefter afprøvede vi vores nye cotton candy machine sammen med vores naboer Scott og Matthew - en vellykket torsdag hvis I spørger mig!



onsdag den 7. maj 2014

Houston, we got a problem!

I lørdags, fyldte den dejlige Vesla 18! Det skulle fejres! Vi mødtes med hendes værtsfamilie om morgenen og kørte så en times tid syd på, til "The Lyndon B. Johnson Space Center", bedre kendt som NASA Houston.

Houston har aldrig sendt raketter ud i rummet, men det er verdens største kontrol rum. Næsten alle missioner kontrolleres og observeres fra Houston, selvom det de bruger mest tid på er "the international spare center".  Dette er en stor rumbase som er bygget i samarbejde med Japan, Rusland og Europa, og så Danmark!! Jeg vidste faktisk slet ikke, at Danmark havde noget med rummet at gøre, men det viser sig at vi faktisk i flere tilfælde har været afgørende for succes!!

Vi brugte mest tid i den turister del af NASA, hvor de har videoer og foredrag samt adskillige udstillinger. Mens vi står i kø til et foredrag, kommer der en stor gruppe Sri lankanere eller indere op til os, og møver sig foran i køen - så fik jeg lige flash back til min tid på den smukke ø.

Ellers gik dagen med at spise, hygge og beslutte os for at vi aldrig skal være astronauter - som 10-årige Brenna sagde: "No way I´m spending 6 months in a place that only has an airplane toilet!"

18 ÅR!