Det er nu fredag eftermiddag for mig, det vil sige fredag aften/
tideligt nat for alle dem der hjemme. De sidste 3 timer er det rullet ind med
snapchats og sms´er fra fulde danskere i efterårsfrakker, som enten er til fest
eller på vej i byen. Alt i mens sider jeg i min psykologi time og tænker -
"Ja ja, hjernens funktioner er da også sjovt".
Som udvekslings studenter må vi ikke drikke, kører bil, gifte os, blive gravide/ gøre nogen gravid og/ eller
tage stoffer. Nu er det ikke, fordi alle de her ting er noget, som tiltaler mig
helt vildt, men i visse tilfælde havde mindre strenge regler været dejlige.
Amerikanere skal være 21 for at drikke, hvilket gør det
naturligt at en 15 årige udvekslingsstudent heller ikke må, men jeg begynder at
tro, at YFU tror på nisser. Det kan godt være at man ikke MÅ drikke før man er
21, men man gør det alligevel, hvilket udelukker Lotte og jeg en del fra fællesskabet. Ikke nok med vi mister vores visa hvis vi drikker, vi mister det også, hvis
vi bliver set/ fanget i nærheden af unge som drikker eller er i besiddelse af
alkohol. Alle arrangementer i weekenden er med alkohol –præcis ligesom i
Danmark - og når vi jo af god grund ikke kan deltage i dem, gør det det bare så
meget sværere at blive en del af fællesskabet. Man kan selvfølgeligt altid tage
chancen og satse på man ikke bliver fanget, men det er bare ikke det værd, hvis
man bliver det!
Heldigvis er jeg endt i Katy, en af de største forstader til Houston, som ”kun” ligger 40 min fra Down Town Houston. Så her
er massere andre ting at lave ud over fester, det har da også - indtil nu - redet
os fra social exclusion. Der er massere ting at lave, og det er faktisk ikke
alt for dyrt.
Top Golf:
Top golf er en kæmpe golf green som ligger på
vej ind imod Houston Down Town. Den bedste måde at beskrive Top Golf på er nok:
Bowl´n´fun med golf. Vi var der ude en fredag aften med de dejlige mennesker
fra vores homecoming gruppe. Der er høj
musik, mad og drikke alt imens man ser hvem der kan få flest point. Der var ca
5 eller 6 huller i forskellige afstande fra hvor du slår, også går det ellers
løs. Det dejlige, i forholdet til bowling, var at vi alle sammen var lige dårlige
– jeg tabte alligevel, men det skylder jeg på min dårlige kølle!
Min veninde Makayla og jeg! (datter af vores rektor) |
Josie er bare klar. Hun vandt i på vores bane! |
Fre venstre bagerst: Lotte, Josie, Mig, Emma, Taryn Fra venstre forrest: Makayla og Abby som skaber sig |
Her se i Mathias (tysker).
De blinkende lilla ting i baggrunden er hullerne som man skal ramme!
Pool Parties:
Nok er det oktober men det mærker man ikke i
Texas. Midnats pool parties er en regelmæssig beskæftigelse blandt de unge her,
og når det er 22 grader ved midnat, hvem siger så nej? Der er en ting man skal
vide når man snakker om Texas og det er at land er billigt og husene kæmpe!
Specielt her ude i Katy, du finder meget få huse som ikke har en eller anden
form for pool, så det er jo en oplagt beskæftigelse, plus det er gratis!
Shopping:
Nu har vi nok nået min ynglings beskæftigelse!
Der er en million milliard forskellige malls her i Houston, og de har alle de
fede butikker, som danskere sukker efter. Til gengæld mangler de nogle af de
butikker vi har der hjemme, bl.a. en H&M! Gud hvor jeg savner H&M.
Her i weekenden gik turen til IKEA med Lotte og Vesla. Om det er IKEA i Odense eller IKEA i Houston - de ser ens ud og holder de samme varer. Langt det meste af turen gik med at udpege hvilke ting. vi har der hjemme på vores værelse og i vores hus. OG VI FIK RUGBRØD! Danskere som har fået rugbrød til frokost hver dag siden børnehaven kan nok ikke forstå min begejstring, men det var bare himmelsk!
Her i weekenden gik turen til IKEA med Lotte og Vesla. Om det er IKEA i Odense eller IKEA i Houston - de ser ens ud og holder de samme varer. Langt det meste af turen gik med at udpege hvilke ting. vi har der hjemme på vores værelse og i vores hus. OG VI FIK RUGBRØD! Danskere som har fået rugbrød til frokost hver dag siden børnehaven kan nok ikke forstå min begejstring, men det var bare himmelsk!
Pam og Mima smager rugbrød for første gang! De elskede det! |
Houston og DK tid i IKEA! |
Koncerter:
Det fede ved at bo i USA's 4. Største by er at
der altid er koncerter. Så sent som i Søndags var Lotte, Vesla og jeg ude at se
FUN. i Houstons store koncert hal. Det var en vildt fed oplevelse til næsten
ingen penge og oven i fik vi da lige et eller andet random country band der lød
af lort, og Hunter Hunted, som jeg nu er besat af.
Restauranter og cafeer:
På rigtig amerikansk stil er der selvfølgelig restauranter og cafeer
over alt! Hvert gadehjørne har en Starbucks og du er altid minimum 100 meter
fra en eller anden form for mad. Vi er tit ude og spise eftersom ingen af os kan lave mad. Det er også et
godt sted at være sociale. Specielt når det kommer til gruppe arbejde er Starbucks
populær - dels fordi det er billigt og dels fordi det har fri Wifi.
Skole arrangementer:
Det super fede ved amerikanske skoler er school spirit! Det gør bare
skole arrangementer så meget sjovere. Når der er fodbold kampe møder både elever og forældre op for at heppe, når der er teater stykker er salen fyldt og
når danse holdet skal til konkurrencer, rejser folk til andre stater for at se
dem. I onsdags var jeg ude at se min gode ven Emils skolestykke, som han for
resten var fantastisk i! Han spillede fyren Al som bliver fanget i en Philadelphia,
hvilket betyder at ALT går galt! Det var utroligt morsomt. Der er en fodbold
kamp ca. hver anden uge og selvom det koster lidt at komme ind, er det det hele
værd. Det er som regel også her vi møder folk eftersom det er et skole
arrangement og folk ikke må drikke, ergo kan vi deltage uden bekymringer!
Der er selvfølgeligt en masse andet at lave i Houston også. Der er
biografer (jeg har før skrevet om The Palatio, som er en KÆMPE biograf her i
Houston), monumenter, Jump Street (som er et trampolin sted) osv. Lige nu er
det oktober og snart Halloween så der er haunted houses over alt – dem må vi
også prøve nogen af!
Det er da totalt løgn at du ikke kan lave mad altså!
SvarSlet