En familie dag

I dag havde vi endnu en "snedag" så vi var alle hjemme - noget både Mima og hunden nød. Mima sidder hjemme med hunden hele dagen, så hun nød virkeligt at have os alle sammen hjemme. Jeg er selv ved at være ret træt af at have fri hele tiden. (Ja, det sagde jeg) Jeg har lavet alle lektier for det næste lange stykke tid, læst alle bøger jeg kan, set adskillige serier på netflix og kedet mig utroligt meget!

Her er lidt billeder fra min dag i dag:

Lige nu er vi allesammen samlet i vores stue og roder med hver vores gadget - kernefamilie 2014

Det er for koldt til at Mima kan tage sig af haven udenfor, så hun har startet sin egen blomstersamling inde i vores køkken.

Star nyder opmærksomheden 

Det gode ved at have Pam hjemme - hun fodrer altid star! Uanset hvad!

På Søndag er det "Superbowl" og da alle YFU eleverne kommer og ser den her, har vi besluttet at lave et mad stadium. Vi har brugt dagen på at bygge skellettet til vores mad slot som fylder hele spisebordet!

Sådan skal et rigtigt mad stadium se ud når det er færdigt.

Hvis der er noget Mima elsker er det småkager og varm chokolade - en hobby jeg gerne deler med hende. 

Snefri!?

Ja, ja vi har sne fri, og nej, nej det sner ikke. Det regner faktisk knap nok, men det er minus 2 grader så lad os da lukke alle butikker, veje og skoler!

Ej, problemet er at det regnede i går aftes og i dag er det minus grader så der er is på vejene. Houston er ikke vandt til at kører på is og har ikke midlerne til at fjerne isen. Eftersom alle kører alle steder her ovre, har de aflyst og lukket alt for at forhindre ulykker. Der er alligevel ulykker over det hele, men hvis vi havde skullet i skole ville der nok have været endnu flere. Jeg ser hvordan de her 16-17 årige kører og det er ikke kønt, ikke at sætte dem ud på isen, er et klogt valg. 

Her er udsigten fra mit vindue, det er jo klart vi har snefri!

Vejret i Katy lige nu

En lille joke, som sammenligner sne dag i nord og syd staterne.

The Bucketlist

I går, lørdag, var vi til YFUs mid-year orientation. Nu er vi halvvejs igennem året så det var tid til at snakke lidt om vores forventninger til den sidste halvdel og reflekterer over hvad vi har nået indtil nu. Selvom arrangementet var rimeligt tørt og formelt, var det alligevel sjovt. Vi ses så tit i vores YFU gruppe at YFU eleverne nok er mine bedste og tætteste venner her ovre, så selvom der var nogle tørre opgaver var alt alligevel godt.

En af de mindre tørre opgaver vi fik var at lave en bucket list med 10 ting vi ville nå inden vi rejste. Her er min:

1) Go to Michigan

2) Take a trip to Schlitterbahn with the Bucchanans - vi ville have taget afsted i sommers, men der
     havde vi travlt. Så blev det koldt og nu har vi travlt igen.

3) Go on an american date - under stort pres fra Pam har Lotte, Vesla og jeg endeligt sagt ja til én
     amerikansk date.

4) Lear how to surf in Hawaii

5) See Pearl Habor

6) Win a medal in track - sandsynligheden er ikke specielt stor, men det ville være sjovt at prøve.

7) Go to prom - hvis jeg altså bliver spurgt,

8) See a real football game (not at the school)

9) Learn to do the splits - nu er jeg jo på danse holdet.

10) Visit Houston Space Center

The Mustang Mob 2.0

Fredagens kamp var en del mindre imponerende en den tidligere nævnte kamp, men i det mindste fik jeg taget billeder denne her gang.

Vores kamp i fredags var imod rivalskolen Seven Lakes High School, som også ligger her i Katy. Hele ugen har der været en masse snak om kampen og det meste har været beskyldninger og hårde ord. I skulle have set Twitter i sidste uge, det var vildt hvor intenst det var mellem de to skoler. Seven Lakes tog velfærds checks med til Taylor folk, fordi de mener, vi er en fattig skole (hvilket overhovedet ikke passer, de er tilgengæld en meget rig skole, så i forholdet til dem er vi nok), vores skole kørte på at vi slog dem sidste år og i tirsdags fik the Mob noget de i den grad kørte på. Seven Lakes blev udsat for en bombe trussel hvilket selvfølgelig er helt forfærdeligt, men for eleverne her ovre rører det dem ikke en brik. Nok er de mere høflige end vi er, men også langt mere hårde. Jeg hører jævnligt elever som skændes, også siger den ene til den anden "go kill yourself." Hvordan man kan sige sådan noget til en person kommer helt bag på mig. Man kan skændes og diskuterrer alt det man vil, men at fortælle nogle at de bare burde begå selvmord er så forfærdeligt, men det synes de ikke her ovre. "Det er jo bare noget man siger." De fortæller også tit deres forældre at de hader dem og at de ville ønske de var blevet født i en anden familie. Mor og far, hvis jeg nogensinde har sagt det til jer undskylder jeg af hele mit hjerte for det er da noget af det mest forfærdelige man kan sige til sine forældre, men her "siger man det jo bare". Og fordi jeg har oplevet så meget hårdt sprog her ovre, kom det ikke bag på mig da the Mob lavede kampråb omkring "bomb squad" og "bomb threats", selvom det jo på ingenmåde er en joke. Når man tænker over det er det faktisk så forfærdeligt. Min skole er forholdsvis "lille" og vi er næsten 4000 elever, Seven Lakes er næsten dobbelt så stor. Hvis der var sprunget en bombe kunne 8000 teenagere være døde i løbet af få sekunder og ligepræcis derfor blev vores rektor utroligt forarget over at der blev råbt sådan nogle ting. Det sker tit at der er en idiot eller to som råber N-ordet til en afro-amerikansk spiller og de blive smidt ud af hallen. Denne her gang gjorde rektor ikke noget, men da jeg snakkede med ham og hans datter (min veninde) efter kampen sagde han at der ville konsekvenser på tirsdag, når vi starter i skole igen efter denne her lange weekend.

Men altså udover hvor utroligt forfærdelige vores tilskuere var, var vores spillere heller ikke helt på toppen. Vi spillede faktisk helt vildt dårligt og endte med at tabe 54 Seven Lakes -21 Taylor, hvilket gave Seven Lakes en masse ideer til nye kampråb. Her efter kampen har Twitter faktisk sagt "We might have had a bomb threat, but you were the ones that got bombed!" Det var så pinligt at min veninde Nicole og jeg overvejde bare at gå langs banen over til Seven Lakes siden og bare blande os i mængden. Da vi på et tidspunkt var 35 point bagud, sagde min ven Michael endda "Even I want to cheer for them." Det var ikke en stolt aften for Taylor, hverken for spillere eller for publikum, men på trods af de hårde ord og det store tab kom det aldrig til fysisk vold. Godt nok er Seven Lakes rival skolen, men når der ikke står mesterskaber på spil, er venskabet mellem elever fra de to skoler ganske fint og der er mange "Seven Lakes & Taylor parties" hver weekend som elever fra begge skoler går til.

Spanske Maria og jeg. Maria er også med YFU og bor nu
med en familie som har børn på Taylor.

En Mustang Mob tradition når der er straffe er, at aller tilskuere løfter deres arme som på billedet for at sende held til spilleren - efter i fredags kan vi konstatere at det ikke virker. 

Mod slutningen af kampen var humøret ikke mega højt hos de blå tilskuere. 

Vores cheerleadere var selvfølgeligt også til stede

Bare for I ikke tror jeg er helt venneløs. Det her er Zaena, Maria, Audra og jeg.

Second Semester

Lige før vi gik til juleferie havde vi eksaminer og her efter jul, er vi startet på andet semester og et nyt skema. Mit skema det her semester er meget mere afslappet, end det jeg havde før (kodeord for ”jeg er blevet doven”).

Jeg starter stadig dagen med Fysik og derefter engelsk. Nu er min 3. time en study hall. Study hall er en slags fri time, som man bruger på at lave lektier. Det er utroligt dejligt at have, nu hvor atletik tager meget af min eftermiddag. Efter study hall går jeg til dans – ja dans. Her har jeg time med en masse smidige vandrendepinde. Heldigvis er det en let og sjov klasse, som forhåbenligt også gør mig til en smidig vandrendepind. Min 5. time er Matematik (stadig med Mr. Walla.) Den største ændring i mit skema er, at jeg nu har sen frokost i stedet for tidelig, og derfor skal have en masse små snacks med i skole. Efter frokost har jeg historie og i 7. og sidste lektion har jeg atletik.

Jeg kan rigtigt godt lide mit skema og mine klasser det her semester. Der er noget nyt og nogle ting jeg er vandt til. Jeg har mødt nogle utroligt søde mennesker i mine nye klasser og har fået nogle dejlige lærere. Alle siger altid at det sidste semester går hurtigere end det første og jeg kan allerede fornemme at det er sandt. 

Taylor Lady Track and Field

Her over jul besluttede jeg mig for, at jeg ville til at have noget mere motion i min hverdag og efter at have kigget på skolens program, var det rimeligt klart, at det skulle være atletik. Vores forårs sports (for piger) er: fodbold (normalt fodbold, som vi kender det) og det kan Stella vist skrive under på, jeg ikke skal være en del af, softball og med mit boldøje er det nok ikke sikkert og ellers atletik. Skolen har også volleyball, lacross, cheerleading, ballet og svømning, men alle deres hold havde konkurrencer i efteråret og jeg tænkte, at når jeg nu skal træne, så vil jeg også have konkurrencerne med. 

Vores træning skema ligger sådan at vi har træning i sidste time (7th period) og når klokken så ringer, fortsætter vi så indtil en fire - halv fem tiden (ca. 3 timer). De første to dage stod det ned i stænger, så det var ikke mega attraktivt. Nu er det de der 15 til 20 grader og solskin så det er helt perfekt - altså minus den akavet landmand shorts og t-shirts giver dig.

Vores første stævne er ikke før midt februar så indtil da står den på træning hver dag. De tager virkeligt deres sportsgrene seriøst her ovre. Alle skole hold træner hver dag og det gør de over hele USA. Der er scholarships til universiteter på højkant for mange elever, så de går virkeligt ind for at der bliver trænet og vundet.  

En høflig salatbar

En ting som har været ret svært for mig under mit ophold her ovre er det der med hele tiden at skulle være høflig og sige "please". 

Amerika og specielt Texas er en stor salatbar af forskellige nationaliteter. Man kan sagtens tage noget salat, en tomat og nogle gulerødder og blande dem sammen i en salat, men det betyder jo ikke at en tomat ikke er en tomat længere - den er stadig rund, rød og med kerner. Det samme gælder her ovre. Bare fordi en mexicaner får amerikansk statsborgerskab glemmer han eller hun ikke lige pludselig deres mexicanske rødder og traditioner.

Amerika har lige fra starten været en sammenblanding af traditioner og jeg tror det er grunden til de er så høflige. De har altid skullet tage hensyn til andre skikke og traditioner og ud af frygt for at træde på hinandens tæer er de automatisk blevet høflige.

Endnu en ting der kommer med en salatbars nation er en stor interesse for nye nationaliteter. Jeg får hele tiden de samme spørgsmål omkring udveksling, Danmark og det at være dansk. Standard spørgsmålene er som regel: Hvad er anderledes? Hvilket land kan du bedst lide? Savner du det der hjemme? Hvordan bliver man udvekslingsstudent? Dem får jeg minimum engang om dagen – og det er ikke løgn. 

En sommeraften i januar

I mandags var det minus grader, i går var det 20 grader - det er rimeligt svært at ligge tøj frem aftenen før herovre. Fordi det var så godt vejr inviterede Pam nogle af hendes gode venner og kollegaer til en grilaften, hvor vi fik ægte Texas bar-b-que! Vi sad ude på vores pooldeck og selvom solen gik ned allerede ved en 7 tiden, var det alligevel varmt nok til short og t-shirt.

Der var fuldt gang i køkkenet hele dagen!

4 slags kød og kun en lille skål asparges - Texas style!

Hele selvskabet som udelukkende bestod af advokater!

David fik endeligt gang i vores bålsted som kører på gas og ikke brænde
(hence den flyvende flamme)

The Mustang Mob!

Football sæsonen endte i November, også gik Basketball sæsonen i gang. I går aftes var den første kamp jeg havde tid og overskud til at tage med til – og heldigvis for det da! Det var den absolut vildeste oplevelse længe!

Vores basket hold har altid været et af de bedrer og i går skulle de op imod det bedste hold i Houston, Mayde Creek High School. Den første del af kampen forløb stille og roligt (minus en forstuvet ankel eller to). Humøret var højt og kampen var nogenlunde lige hele vejen igennem – indtil der var 1 minut 18 sekunder tilbage. Mayde Creek scorede, så der nu sod 40 – 40. Det næste minut og 18 sekunder blev så trukket ud i (og jeg lyver ikke) 47 minutter. Med 26 sekunder tilbage på uret (ca. 20 minutter senere i rigtigt tid) scorede Mayde Creek en 3-pointer, heldigvis kom Taylor hurtigt igen med deres egen. Så lavede Mayde Creek et normalt point (en 2-pointer) og i løbet af få sekunder kom Taylor efter dem, desværre lavede Mayde Creek så endnu en 2-pointer. Nu stod der 45 Taylor : 47 Mayde Creek og der var 4 sekunder tilbage på uret. Den sidste time out blev kaldt og vi var alle sammen ved at falde ud af vores sæder af spænding. Da uret startede igen spillede Taylor noget af det mest fantastiske, jeg nogen sinde har set og i det sidste sekund (igen, jeg lyver ikke) forlod bolden en af vores spilleres hånd, halvvejs nede af banen, uret lød, og den gik i kurven som en 3-pointer!! Taylor vandt 48-47 i det sidste sekund! Det var helt utroligt!

Bagefter stormede folk, ned af vores ”bleachers” (de bænke man sidder på i en gymnastiksal) og ud på banen for at omfavne holdet! Prøv at forestil jer lyden af 3000 fødder som tramper og løber ned af trapperne og ud på banen, det var en fantastisk oplevelse! Mens alle hoppede rundt og dansede på banen blev der sunget sejrs sang og vores spillere fik kongestole. Det var så voldsomt at ingen opdagede at Mayde Creek holdet forlod salen og tog hjem, det var først en 20 min senere at jeg overhørte vores træner spørge en spiller ”Gav i dem nogensinde hånd?” og spilleren svarede ”Ummm, nej”.

Udover at det var en fantastisk kamp med godt spil var selve oplevelsen også god. The Mustang Mob er noget vi kalder de folk som tager ud og ser vores kampe og hepper på holdet (hence vores maskot er en mustang). Jeg har ikke selv været en del af det før i går og det var rimeligt vildt hvor mange slagsange og kamp råb vi havde. Heldigvis var de også lette at lærer.

Jeg er ret vild med hele denne her ide om team og school spirit som amerikanerne kører. Det er super opmuntrende og det giver et godt sammenhold! Det er virkeligt noget vi ikke har i Danmark og nok også derfor amerikanere tit synes vi er lidt nogle partypoopers og en anelse uhøflige.