Efter at have sovet hvad? 3 timer i toget fra Kolding til Kastrup var det jo ikke mega fedt at stå i en lufthavn klokken 3:30, men det var nu alligevel hyggerligt, for jeg havde jo min dejlige kæreste og mor med mig. Så kom tiden til at sige farvel - oh gosh, det var hårdt. At stå og kramme sin mor og vide at der går 10 måneder før hun kan kramme dig igen, ikke sjovt. Også lige oveni at sige farvel til sin kæreste og ikke vide om han stadig vil være der, når du skal hentes i lufthavnen - det er hård kost.
Men så snart vi kom ned til checkin osv. gik det lidt bedrer for med mig på rejsen skulle min søde vendinde Cecilie og dejlige ven Casper - samt en million andre mennesker, hvor jeg havde set nogle af dem før.
Så snart jeg satte mig ind i flyet tog trætheden alligevel overhånd og tårerne kom. Og jeg må ærligt indrømme, at lige i det flyet lettede, tænkte jeg "Jeg kan ikke det her - hvad laver jeg dog her?" Men så snart den tanke var tænkt, faldt jeg så i søvn og vågnede da vi var i Frankfurt - med MEGA ondt i ørene, fedt! Så skulle vente tiden gå i Frankfurt - men hov nej så skulle jeg sige farvel til min elskede Cecilie og Casper, også kom tårerne igen.
Efter Frankfurt gik turen til Chicago. 9 timer i fly!! På vej til Frankfurt havde alle YFU elever siddet sammen, men denne gang var vi fordelt over hele flyet. Jeg sad vedsiden af en Italiener som rejst med EF (et andet selvskab som sender folk på udveksling). Heldigvis hed hun Grazia, meget heldigt når det er det eneste, jeg kan sige på Italiensk. 9 timer er lang tid og selvom jeg selv syntes, jeg sov meget, var der hele tiden 5 timer til Chicago - uret på flyet gik i stykker, da vi var 5 timer fra Chicago, hvilket jeg først fandt ud af sådan en time før vi landede.
Så ankom vi til Chicago og fordi det var vores sidste udenrigs fly, skulle vi igennem tolden. Hvilket betyder, at du skal igennem pas kontrollen, tage din bagage, gå igennem tolden, aflevere din bagage igen og få et nyt boardingpas - meget simpelt skulle man tro. Men når man er 34 unge mennesker som skal følges ad i en lufthavn, er det besværligt.
Først skulle vi vente på at alle kom af flyet, så skulle vi vente på at alle kom igennem paskontrollen, så skulle alle have deres bagage. Men hov der var to hvis bagage ikke var med flyet, så skulle vi vente på at de blev anmeldt og midt i at vi venter på det, spørger jeg tilfældigvis min fly leder Lea, hvad klokken er i lokal tid. Lea svarer lige så fint at den er 14:25 - også fik jeg nær et hjertestop. Ser I mit fly fra Chicago gik 15:20 og jeg havde stadig min bagage, ingen boardingpass og jeg stod i den forkerte Terminal - STRESS!
Så Lea og jeg måtte snyde os foran i køen for at få mit boardingpass, men hov nej, så skulle vi lige vente på at alle andre som skulle til Terminal 1 også fik deres og det var ikke fordi jeg blev mindre stresset af det. Endelig kommer vi afsted mod Terminal 1, men i det vi kommer frem er der selvfølgelig security check. Og fordi det jo var i Amerika betyder det af med sko, bælter, trøjer og ud af tasken med computer, camera, toiletsager - you name it. Endelig får jeg lov til at gå igennem metal detektoren, men så ligger ham security manden mærke til min halskæde, som han beder mig tage af, så han kan undersøge, om jeg skjuler stoffer i den. Mens han står og undersøger mit hjerte vedhæng, spørger min leder så, om jeg bare kan efterlade den og løbe videre, men denne halskæde var en gave fra min dejlige kæreste, så det var ikke lige noget det huede mig. Endelig får jeg lov til at tage sko osv på igen og jeg får min halskæde. Nu er klokken så 15:13 og vi er ved gate A11 - vi skal til C48 - LØØØØB! Så vi spurter igennem lufthavnen ned til gate C48, for at finde ud af at gaten er rykket til C24. Løber tilbage af den samme vej vi kom fra og da vi så endeligt kommer frem står der et rødt skilt med teksten "Flyet er forsinket med 40 minutter" - behøver jeg overhovedet skrive hvor træls det var?
Men jeg nåede det og slap for en overnatning i Chicago - desværre var min bagage ikke så heldig, men den kom jo også frem, så alt i alt var det vel en succesfuld rejse og med al den mad de propper i mig her havde jeg vel godt af en lille løbetur ;-)
