Så skete det umulige ...

Det umulige er nu sket i Katy, Texas - vi har ramt minus grader!

Happy New Years!

Nytårs aften holdte jeg i selvskab med Pam, Mima, Lotte, Emil og Marita oppe i vores sommerhus. Nytårs aften herovre er ikke lige så stort, som det er i Danmark. Der var ingen fine kjoler, serpentiner eller stor tre retters menu. Der var til gengæld lejerbål, pasta og skumfiduser – og en alkoholfri champagne med hindbær smag. Aldrig igen skal jeg drikke noget så forfærdeligt!

Mit 2013 var et år fyldt med ændringer på både godt og ondt. Jeg gik ud af folkeskolen og rejste alene til USA for at bo med en fremmede familie. Jeg skabte venner for livet, og mistede nogle i processen. Jeg lærte at Napoleon trak nitten ved Waterloo og at en lockout lige op til eksaminerne ikke fungerer mega godt. Jeg fik endeligt taget min FCE og undgik en eksamen mundtligt tysk. Jeg deltog i mine sidste Talent Camps og tog en tur til Vegas. Jeg fik en ny familie samtidig med, at jeg blev endnu tættere med min gamle. Jeg opladede alt for mange billeder på instagram og opdagede skønheden ved Facetime. Jeg tog billeder ved  frihedsgudinden og fyldte 16. Jeg blev stilt over for en række valg, og om jeg tog de rigtige beslutninger, det må 2014 vise.  2013 gjorde ondt på mange måder - både i form af  hjertesorger og hjemve her i USA, men helt overordnet var 2013 et rigtigt godt år for mig. 

Dejlige Star

Dejlige Marita som faktisk fyldte 18 mens vi var der oppe!

Stakkels lille Mima er slet ikke vandt til at det bliver koldt!

Lidt hjemløs har man da lov til at se ud

Søen bag vores sommerhus var endeligt fyldt med vand igen!

Redneck Bond med pink pistol!

Nu her hvor det har været jul, har vi jo haft ferie, så Pams gode ven, Rick, tog Lotte og jeg med på en lokal skydebane, for at vi kunne morer os lidt. Nu har jeg været i Houston 5 måneder og jeg må indrømme, at jeg begynder at savne det der hjemme en smule (altså indtil jeg hører temperaturen.) Min førte tanke, da jeg satte mig ind i Ricks jagtbil, var "her dufter af min far". Det er sjovt hvad der sætter hjemveen i gang - i det her tilfælde var det mindet om min far som kom hjem fra en jagttur og duftede præcis ligesom Ricks bil. (Bare en lille føler omkring det at være udvekslingsstudent)

Da vi kom ned på banen fik vi en lang tale omkring sikkerhed og hvordan en pistol fungerer.  Det vil nok overraske jer alle, når jeg siger, at den første regel på en skydebane ikke er ”Don´t shoot anybody”, men faktisk er ”Any gun is loaded, even if it´s not loaded”. Jeg var overrasket over hvor meget fysik der er i en pistol – kunne have gennemført hele mit pensum der ude.

  

Her er skydebanen

Den bedste del af hele dagen - vores pink jamesbond pistol!

En alletiders jul!

”Julen er gammel og julen er ny

  Julen er aldrig den samme

  Julen er lidt som et morgengry

  Et nyt maleri i en æld gammel ramme” 

Denne her gamle Pyrus sang beskriver rimeligt godt min jul. Det var min første jul uden min familie, men også den første med min værtsfamilie. Det var ikke jul hos mormor og morfar, hvor vi dansede om juletræet og fik mandelgaver, men det var jul hjemme i Park Lake 

Villag, med nogle ivrige børn og en million jule dekorationer. 

Jeg kom aldrig rigtigt i jule humør i år. Selvom hele vores gade lyste op og der var et kæmpe juletræ i vores stue, associerede jeg det ikke med jul, og på en måde er jeg glad for det. Havde julen med min nye familie været ligesom den med min "gamle", havde mit hjemve nok været meget større. Desuden, hvad er så det sjove ved at rejse til den anden side af jorden for at holde jul, hvis man får præcis det samme, som man ville få der hjemme. 

Jeg fik godt nok ikke en typisk amerikansk jul. Vi alle set filmende, hvor børnene vågner om morgenen og stormer ned for at åbne deres gaver. Vi er en "skilsmissefamilie" i den forstand, at Xander og Piper holdte jul med deres mor om morgenen og derefter kom hjem til os om eftermiddagen til en stor julemiddag. Efter de andre så var gået, åbnede vi vores pakker - den 25 om aftenen. Jeg synes faktisk det var rimeligt hårdt at vente et ekstra døgn på mine gaver - følte lidt jeg var 7 igen og ikke kunne vente! 

Så ja, min jul var hverken typisk dansk eller typisk amerikansk, men den var alligevel helt speciel. Og jeg lover jer, at næste år vil jeg savne mit plastik juletræ og en total oplyst gade. 

Hele familien!
Rick og Linda (pams gode venner), Xander, Piper,
Chris, Donna, Mima, Lotte og Pam

Stilheden efter stormen ... 

Juleaften med et twist!

Godt nok var det 18 grader, vores juletræ var af plastik og der var palmer i baghaven, men juleaften var det!

Jeg besluttede mig rimeligt spontant for at lave en dansk julemiddag, noget jeg helt klart hjælper min mormor med næste år, for der var godt nok meget arbejde. Jeg lavede ikke ligefrem and eller flæskesteg, men frikadeller, brunede kartofler, rødkål og halve æbler med gelé blev det da til.

Efter julemiddagen fik Lotte og jeg lov til at åbne én pakke hver, så vi i da mindste havde det lidt som en europæisk jul.  Oven i havde jeg fået nogle gaver tilsendt fra bl.a. mine forældre og min faster, onkel og fætre.

YFU Christmas party!

I lørdags/ søndags holdte vi YFU Christmas Party hjemme i vores hus her i Park Lake Village. Vi havde pyntet fint op - en anelse overdrevet, men sådan er det jo med jul her i USA. Gæsterne kom kl. 17 og de includerede: udvekslingsstudenter, værtsforældre, værtssøskende, frivillige, acessories og nogle få venner. I startes var vi vel godt 60 mennesker i vore "lille" hus.

Kl. 18 blev maden sat frem og gud hvor var der meget. Vi have nærmest tømt Costco (amerikansk kæmpe bilka!)  dagen inden og oveni skulle alle familier medbringe en ret fra deres eget land. Jeg bagte pebernødder og rugbrød, mens Lotte lavede "falsk harer". Der var så meget mad, at da gæsterne gik 24 timer senere, var det nok mad til endnu en julefest!

Vi havde valgt at lave festen til et "ugly sweater party" så alle kom klædt i de mest forfærdelige jule sweatere! Vi kårede de to grimmestes og det blev endnu engang Vesla og Matthias, som løb med sejren. Vi havde også lavet en nisseleg og min nisse gav mig 15 dollars til starbucks - lækkert!

Hen ad aftenen forsvandt værtsforældre og søskende, så vi tilsidst kun var udvekslingsstudenter tilbage. Resten af aftenen og natten gik så med at snakke, fjolle, spille spil, se film, spise og spise og spise! Jeg gik selv i seng ved en 4 tiden (langt fra den sidste) og stod op klokken 7 for at lave vafler i 3 timer!
Det var en utrolig fed aften og helt klart en succes - ligesom alle de andre YFU ting vi laver!

Er vi ikke flotte i vores grimme sweatere?

Lina, Celina, Levke, Francesca, Saskia og David

Pam og frivillig/værtsfar Dave!

Mig, Maria og Matthias (2 tér)

Kæmpe tyskere Matthias (2tér) og jeg kan bare det der med trutmund!
(Når jeg skriver kæmpe tyskeren mener jeg er 197 cm høj svømmer på ca. 100 kilo - han er altså vores "Giant German")

Emil og jeg sneg os ud i vores vaskerum for at spise den lille smule rugbrød
med leverpostej der var tilbage!

Det er surt at være den første som falder i søvn! Det mærkede Mathias (1t) da han vågnede
op med et tatoveret ansigt og nogle smukke billeder! Desværre har jeg kun billeder
 fra før han blev dekoreret!