Nu har jeg ligget og kigget mine billeder igennem og det er utroligt hvor mange ting jeg egentligt ikke har skrevet om. Så her er en lille billede serie med lidt af det hele. Både stort og småt!
Xander og Piper er hyppige gæster her i huset og hvis der er en ting Lotte og jeg har lært, så er det at de elsker mad! Her hjælper de lige så fint med at lave pandekager til morgenmad! Kort efter det her billede blev taget, lagde Piper sin hånd på panden for at sikre sig den var varm - klogt!
Mit elskede YFU hold! Her efter at have set Emil spille hovedrollen i hans skoles musical. Noget han klarede super godt!
Nu er det begyndt at blive en anelse varmere her i Texas, så vi kan så småt begynde, at ligge ude ved poolen igen!
Nogle af de dejlige tøser fra mit atletik hold. Her er det en tradition at man klæder sig fint de dage, hvor man har kampe eller møder. Læg lige mærke til hvor mega blege vores fødder er i forholdet til vores ben! Sådan er det når man hele tiden har løbesko på ude i solen!
Pam er ikke så vild med det der med at lave mad, så vi spiser ude ret ofte. Både Lotte og jeg er vilde med Sushi, så det hender at vi får de andre overtalt til at spise rå fisk!
Her er der ikke noget som hedder offentligt transport, så hvis vi skal nogle steder, afhænger vi meget af at folk kan kører os! Her med vores ynglings chauffør Nicole!
Ooh la la! Sådan lyder navnet på den nye pastry shop der er åbnet her i Katy. Den anden dag var Lotte, Nicole og jeg ude at smage på varerne, og jeg kan fortælle, at det smager lige så godt, som det ser ud!
Tidligere på sæsonnen stod den på massere regn, med det stoppede ikke træning. Her er min veninde Dani og jeg efter en træning i silende regn!
Lotte og jeg er stadig helt vilde med fænomenet - et pantry! Det er et rum fyldt med mad! Meget bedrer bliver det ikke!
Nu her hvor atletik er startet, er jeg holdt op med at gå så meget med Star. Noget den lille hårbold ikke er specialt glad for!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar