Den ene aften tog vi til en traditionel Luau på et
hotel i nærheden af hvor vi boede. En Luau er en native hawaiian fest,
hvor man fejrer livet. De holder det når et barn bliver født, dagen . før et
bryllup, når barnet fylder 1 og ved alle mulige andre lejligheder.
Først blev der serveret massere mad. Heriblandt en
gris som var tilberedt i jorden, kokos kartofler og lilla brød. Noget af det
var ret godt og andet kunne jeg godt leve uden.
Selvom maden var speciel var det egentligt
danserne vi var kommet for at se. Da solen var gået ned og fakler omkring
scenen tændt, blev der nemlig udført de vildeste og mest absurde danse du kan
forestille dig! Og som titlen lyder, så lyver hofterne ikke, de her piger kunne
bevæge sig på måder jeg kun kan drømme om.
Det var en god aften, men jeg må også indrømme at
det var en anelse turistet. Da vi først ankom på øerne, var jeg en anelse
skuffet over, hvor amerikaniseret det i virkeligheden var. Jeg havde måske
forestillet mig noget lidt mere eksotisk og unikt a Hawaii. Noget alla det vi
så denne aften - i nedtonet grad. Men da vores tur var omme måtte jeg så også
indrømme, at det som er tilbage af det originale Hawaii kun er der for turismen.
Havde Hawaii ikke haft titlen som ferie paradis var det nok for længst blevet
en stor klump Walmart og McDonalds ude midt i Stillehavet.
(Igen: billederne er forskellige størrelser fordi de er fra forskellige kameraer)
 |
| Vi kan også danse huladans |
 |
| Her tages grisen op af jorden |
 |
| Hawaii Sunset |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar