Novi, Michigan

Så kom jeg endeligt til Michigan og besøge den dejligste af de dejligste. Min bedste veninde Cecilie. Det var utroligt hvor lidt som havde ændert sig mellem os og alligevel var vi to vidt forskellige mennesker end dem, som stod i Kastrup for næsten 9 måneder siden. Vi har ikke påskeferie herovre, men vi har fri langfredag, så jeg fløj nord på torsdag aften. Jeg havde mere eller mindre forventet at Michigan og nordpolen ville være det samme, men vejret var faktisk ganske okay hele weekenden. Ikke ligefrem shorts vejr og 27 grader som Texas, men det var udholdeligt.

Den første aften jeg var der, var huset fyldt med piger, som var der for at fejre Cecilies værtssøter, Christina. Hun fyldte 16 om mandagen, og som i nok ved er Sweet 16 den ultimative fødselsdag i Amerika, så der var gang i den.

Fredag morgen prøvede vi på at lave danske pandekager til hele huset. Læg venligst mærke til at der står "prøvede på". Næste punk på dagsordenen var bogstaveligttalt - shop till you drop! Der blev købt alt fra prom sko til nedele til undertøj. Der var ikke den butik vi ikke besøgte. Om aftenen hev cecilies værtsfar, Pat, en enhjulet cykel frem og besluttede sig for at det skulle vi da lære! Det gik da også noglelunde... Vi brækkede ihvertfald ikke noget :-)

Lørdag kom hurtigt fra start. Både Cecilie og jeg er på hver vores skoles atletikhold, så løbetur skulle vi da på. Selvom det var en anelse koldere end hvad jeg er vandt til, var det også en anelse smukkere. Houston er én stor cement klat midt i det hele. Michigan havde træer, og søer og stier man kunne bevæge som omkring. Ikke nok med vi fik løbet. Næ nej. Senere hen på dagen stod den også på rideture igennem en national park, ikke så langt fra Novi.

Da vi kom tilbage til huset igen var det hængt lys op over hele baghaven og der var gjort klar til bålhygge. I løbet af hele aftenen kom der så udvekslingsstudenter fra alle verdens kroge. Jeg kan nu sige skumfidus på flere sprog end jeg kan sige Hej. Det var rimeligt vildt at se så mange samlet på et sted. Synes selv vore lille YFU samfund her i Houston er godt, men i Michigan går de alle sammen på den samme skole. Vi er 5 udvekslingsstudenter på min skole - Cecilies har 32!

Påskemorgen skulle vi tideligt op og i kirke. Havde halvt forventet at indhente min manglende søvn i løbet af messen (Cecilies familie er katolikker), men det var faktisk slet ikke kedeligt. Kirken var så fyldt at folk blev nødt til at stå op langs væggene. Et problem den danske folkekirke nok kun har på konfirmationsdage - og der er de fleste der kun for at tage billeder. Præsten talte godt og stemningen var god. Cecilie og jeg fik endda lov til mindes en overproppet gymnastiksal på Kolding Realskole, da sangen "morning has broken" blev sunget - morgensang blev endeligt nyttigt!

Blev mødt i lufthavnen med skrig, kram og skilt!

Cecilies værtssøster, Sara da vi var ude at ride.

Forsøger mig med enhjulet cykel

Det her billede er meget vigtigt! Det var første gang i 8 måneder jeg var på en cykel!
Gud hvor havde jeg savnet det! Bliver nok hurtigt træt af modvinden når jeg kommer hjem
men den tid den sorg.

Bålhygge

Smuk er hun jo.

Os 4 piger efter kirken.

 .

Fre venstre: Lisa (værtsmor), Cecilie, Christina, Lasse (tysk udvekslingsstudent som bor hos dem),
Pat (værtsfar), Sara og jeg.

Mor for en dag

Her i Texas er det et krav, at alle skoler skal have en "Child development class". Det er også et krav, at alle High School elever skal tage den klasse i et semester. Det var noget som blev indført for at lære unge, hvor meget det kræver at have børn.

Nu har jeg ikke selv taget klassen herovre, men jeg følger da lidt med, når mine veninder fortæller. Undervisningen er yderst alternativ og ret imponerende nogle gange. For nogle uger siden skulle alle - piger OG drenge - igennem 5 minutters veer via en eller anden fancy maskine skolen har. De skal også lave budgetter for deres liv, hvor de skal inkludere børneopsparing, børnetøj, college fund, klapvogn, vugge, 3 års forbrug af bleer osv. 

Det hele giver et meget godt billede af det at have børn, men det som virkeligt sætter sig fast hos folk er "Baby Weekend". Skolen har 6 elektroniske babyer som hver elev skal have mindst én weekend for at bestå klassen. Babyen kører på sensor og er aktiv i 48 timer af gangen. I de 48 timer skal den så skiftes, fodres, bøvse, passes, holdes osv. Det får virkeligt folk til at indse at børn er søde - men de er bedst, når man kan give dem væk efter et stykke tid.

Her i weekenden havde min veninde Jenefer en robot baby. Lille Lebron.
Jeg var så heldig at få lov til at hjælpe hende om lørdagen. 

Slut, prut, finale!

Så kom atletik sæsonen til en ende. Tirsdag, onsdag og torsdag i sidste uge løb vi vores sidste ræs ved "districs. Et stort atletik møde for alle skolerne i området. Det blev holdt på den nyeste skole i området, som har de fedeste og bedste faciliteter. Solen skinnede ved 25 grader alle 3 dage, så jeg har den flotteste "farmers tan" i kan forestille jer. En permanent sports bh og sokker præger nu min ellers meget brune krop. 

Tirsdag havde jeg ikke nogen løb, men jeg skulle alligevel med, da jeg var backup for 400 meter løbet. Onsdag havde jeg en 800 meter, som jeg selv synes jeg gjorde ret godt, da jeg slog min egen personlige rekord. Torsdag var det så vores famøse 4x400 meter løb som skulle konkurrer. Jeg vandt ingen medaljer, men det var alligevel sjovt. 

Atletik møder tager altid en masse energi da de løber fra lige efter skole til 9 eller 10 om aftenen. Man er ude i solen hele dagen og har ikke rigtigt noget at lave. Onsdag startede vi kl. 4. kl. 4:06 var jeg færdig med alt hvad jeg skulle den dag. Det kan godt være lidt frustrerende, så jeg er egentligt ret glad for at jeg ikke skal til flere - og jeg slipper for at være så nervøs. 

Vi fortsætter stadig med at træne i 7. time, vi skruer bare lidt ned for niveauet og seriøsiteten. 

Os 4x400 meter løbere.

Gatsby Galla

I løbet af de sidste par uger har vi i engelsk arbejdet med klassikeren "The Great Gatsby". Vi har læst, skrevet og analyseret til bøgerne faldt fra hinanden - bogstaveligttalt! I går afsluttede vi så hele forløbet ved, the Gatsby Galla. Alle juniors (min årgang) klædte sig i tøj fra 20´erne og så blev der ellers spillet Jazz for fuld udblæsning.

Kayla og jeg og det amerikanske fag

Alle de dejlige tøser i min historie klasse. 

Bluebonnet

The Bluebonnet er en blomst som vokser over alt her i Texas. Det er lidt en tradition at man tager ud og sætter sig på en af markerne og tager en masse billeder. Så det gjorde vi da!