Houston Updates : Novi, Michigan

Så kom jeg endeligt til Michigan og besøge den dejligste af de dejligste. Min bedste veninde Cecilie. Det var utroligt hvor lidt som havde ændert sig mellem os og alligevel var vi to vidt forskellige mennesker end dem, som stod i Kastrup for næsten 9 måneder siden. Vi har ikke påskeferie herovre, men vi har fri langfredag, så jeg fløj nord på torsdag aften. Jeg havde mere eller mindre forventet at Michigan og nordpolen ville være det samme, men vejret var faktisk ganske okay hele weekenden. Ikke ligefrem shorts vejr og 27 grader som Texas, men det var udholdeligt.

Den første aften jeg var der, var huset fyldt med piger, som var der for at fejre Cecilies værtssøter, Christina. Hun fyldte 16 om mandagen, og som i nok ved er Sweet 16 den ultimative fødselsdag i Amerika, så der var gang i den.

Fredag morgen prøvede vi på at lave danske pandekager til hele huset. Læg venligst mærke til at der står "prøvede på". Næste punk på dagsordenen var bogstaveligttalt - shop till you drop! Der blev købt alt fra prom sko til nedele til undertøj. Der var ikke den butik vi ikke besøgte. Om aftenen hev cecilies værtsfar, Pat, en enhjulet cykel frem og besluttede sig for at det skulle vi da lære! Det gik da også noglelunde... Vi brækkede ihvertfald ikke noget :-)

Lørdag kom hurtigt fra start. Både Cecilie og jeg er på hver vores skoles atletikhold, så løbetur skulle vi da på. Selvom det var en anelse koldere end hvad jeg er vandt til, var det også en anelse smukkere. Houston er én stor cement klat midt i det hele. Michigan havde træer, og søer og stier man kunne bevæge som omkring. Ikke nok med vi fik løbet. Næ nej. Senere hen på dagen stod den også på rideture igennem en national park, ikke så langt fra Novi.

Da vi kom tilbage til huset igen var det hængt lys op over hele baghaven og der var gjort klar til bålhygge. I løbet af hele aftenen kom der så udvekslingsstudenter fra alle verdens kroge. Jeg kan nu sige skumfidus på flere sprog end jeg kan sige Hej. Det var rimeligt vildt at se så mange samlet på et sted. Synes selv vore lille YFU samfund her i Houston er godt, men i Michigan går de alle sammen på den samme skole. Vi er 5 udvekslingsstudenter på min skole - Cecilies har 32!

Påskemorgen skulle vi tideligt op og i kirke. Havde halvt forventet at indhente min manglende søvn i løbet af messen (Cecilies familie er katolikker), men det var faktisk slet ikke kedeligt. Kirken var så fyldt at folk blev nødt til at stå op langs væggene. Et problem den danske folkekirke nok kun har på konfirmationsdage - og der er de fleste der kun for at tage billeder. Præsten talte godt og stemningen var god. Cecilie og jeg fik endda lov til mindes en overproppet gymnastiksal på Kolding Realskole, da sangen "morning has broken" blev sunget - morgensang blev endeligt nyttigt!

Blev mødt i lufthavnen med skrig, kram og skilt!

Cecilies værtssøster, Sara da vi var ude at ride.

Forsøger mig med enhjulet cykel

Det her billede er meget vigtigt! Det var første gang i 8 måneder jeg var på en cykel!
Gud hvor havde jeg savnet det! Bliver nok hurtigt træt af modvinden når jeg kommer hjem
men den tid den sorg.