Skolen godt i gang

Nu er jeg så småt begyndt i skole og det går faktisk meget godt. Ved hvor mine klasseværelser er nu, så jeg går ikke forkert længere. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvordan kantinen virker, men det kommer vel. Jeg har stadig ikke fået min locker op, tror altså de har givet mig den forkerte kode! Skrev en klage, så nu må vi se hvad de siger til det.
Skemaet er sååååå forvirende - altså ikke delen med fagene, for de er bare de samme hver dag- men delen med ringe tiderne. Vi har et skema for mandag, onsdag og torsdag, også har vi to skemaer for tirsdag og fredag, et A og et B. Har fuldstændigt givet op på hvad der er hvad, rejser mig når de andre gør - det er planen for resten af året.

Dagen forløber meget stille og roligt. Starter med Fysik, hvor jeg har fået den mest dovne partner på jorden! Han hedder Kendrick og er egentligt meget sød, men sååå doven.  Ellers er fysik ret let. I USA tager man biologi første år, kemi andet år og fysik tredje år, så lige nu laver vi grund ting. Ms. kar er ved at lærer de fortabte amerikanere at bruge cm og km - føler mig mega awesome! Owner fysik lige nu, men det dør nok langsomt når vi begynder på noget lidt sværer.

Efter fysik har jeg engelsk og som jeg skrev tideligere, er vi et meget lille hold, så stemningen er ret afslappet. Vi er 16 på holdet og de fleste er vildt søde - de andre er sikkert også søde, jeg har bare ikke snakket med dem endnu. Indtil nu har vi bare lavet "lad os lærer hinanden at kende"ting, eftersom vores timer er blevet afbrudt af både det ene og det andet. Først var det en kort dag og dagen efter besluttede skolen at lave brandøvelse midt i det hele. Lyder var forfærdeligt. Folk fra Real brokkede sig altid over lyden fra klokken, hvis man stod lige under den - det her var sådan, bare højere og i længere tid. Vi blev jaget ud på parkeringspladsen, så stod vi ellers 3000 mennesker der og svedte trang - vildt attraktivt!

Når Engelsk er over går jeg til Photojournalisme. En fantastisk klasse. Vi laver ikke noget foto relateret endnu fordi nogle (mig) ikke kan komme på skolens computer og nogle (mig) ikke har betalt de 10 dollars det koster at tage klasse (det skal lige siges at det altså ikke kun er mig som ikke har betalt - men det er kun mig som ikke kan komme på computeren - ups) Min lærer, Ms. Hitt, er vildt sjov. Desværre er der en af dem der i min klasse, som bare ikke kan holde kæft! Sidder lige bag hende og har mega meget lyst til, at lave et bagholdsangreb på hende med gaffatape. Desværre er det her Amerika og vi har en Zero-tolerance policy, så jeg ville nok blive bortvist - selvom jeg tror Ms. Hitt ville ligge et godt ord ind for mig, eftersom hun endnu ikke har fået lov til at færdiggøre en sætning.

Efter Photojournalisme er det Matematik. Har skiftet min Matematik klasse, så jeg ikke længere har Mr. Browning (ikke brownie). Det var ikke fordi, der var noget galt med ham, men fordi det simpenhen var for let. Det vi lavede i den klasse, var hvad vi lavede i 8. eller 9. klasse på Real - og jeg skal forestille at gå i 2.g. Men tror det er fordi man i DK meget lærer det hele på en gang. Så laver man lidt functioner, så laver man lidt geometri, så laver man Algebra osv. Her tager man en klasse som hedder Algebra i et år, så tager man Geometri i et år, så tager man Avanceret algebra og til sidst tager man enten Calculus eller Avanceret trigonometri. På den måde bliver det meget opdelt. Havde ønsket at komme i geometri fordi, jeg personlingt synes, det er ret spændende. Men allerede efter 1. dag kunne jeg mærke, at der skulle jeg ikke være. Nu er jeg så kommet i Avanceret algebra.
Mine første dag var i dag og jeg elsker det! Min lærer hedder Mr. Wallah (I know! Lotte og jeg har skreget af grin over det i snart 2 dage! Mr. Wallah - det kan altså ikke tages seriøst!) Men udover hans navn, er han som person også sjov, han underviser godt og matematikken her er meget mere interessant. Er så glad for jeg skiftede.
Og klassen blev bare bedrer, da han læste navnelisten op og det sidste navn på listen var Lotte Waldmann - YAY! Vi har endelig en klasse sammen! OG OG OG, det betyder at vi også har frokost på samme tid. Jeg har nemlig hele tiden haft B frokost og Lotte A frokost (en kombination af forvirrende skema, for mange mennesker og for lidt kantine plads - kan ikke engang selv forstå det, så kan ikke forklarer det.) Men vi har altså ikke kunnet spise frokost sammen før, og det kan vi nu, hvor Lotte er blevet sat i B frokost! YES!
Desværre betyder det vel, at vi skal forklare vores forhold til endnu flere mennesker! I starten kastede jeg mig ud i laaang forklaring, hver gang folk troede vi var tvillinger "Vi er bare søstre her over - værtssøtre. Jeg har en søster og Lotte har to brødrer og blah, blah, blah". Nu når folk spørger, siger vi bare "Vi er født to dage fra hinanden - PUNKTUM!" Alt andet forvirrer bare folk og selv den forklaring forvirer folk - i det tilfælde så, ja, så er vi tvillinger.
(Først troede jeg, at vi havde fødselsdag samme dag, men det viser sig at Lotte har den 17. og jeg den 19. december - bare lige hvis der er nogle, som er forvirret over det der med to dage fra hinanden)

Som I nok kan regne ud, har jeg frokost efter matematik. Som sagt, ved jeg ikke helt hvordan kantinen virker, bare at der er mega lang kø. Heldigvis mødte jeg er vildt sød pige i min Photojournalisme klasse, som inviterede mig til at have frokost med hende og hendes venner. I den venne flok viste der sig så at være en pige som er i min Engelsk og Psykologi klasse og fra i dag af er der også en i min matematik klasse. Så på den måde går det sociale også meget godt. Den første dag var det egentligt mest drengene som sådan snakkede med mig - min sociologi lærer har konstateret, at det er fordi nye piger er "fresh meat" som hun siger - creepy! Men nu er det alle som spørger ind og introducere sig selv osv. så det er meget rart. Har stadig problemer med, hvor det lige er, jeg kommer fra. Tyskland? Sverige? Belgien? Norge? Finland? Letland? Louisiana? Stor Brittanien? Rusland? (Rusland var pga mit navn - noget har de da lært!) Der er faktisk en dreng i min engelsk klasse, som konsekvent henviser til mig, som "The Norwegian girl who is not from Norway" - fed titel!

Efter frokost har jeg psykologi. Sådan et fedt fag. Lige nu kører vi meget igennem de tørre ting med historien bag psykologi og hvorfor man studerer psykologi, men på en eller anden måde gør Ms. Marvin det sjovt - guderne vide hvordan hun bærer sig ad med det. Vi skulle lave et lille projekt, hvor vi skulle lave en tidslinje af vores liv med billeder. På tidslinjen skulle være de ting som har haft inflydelse på, hvem vi er i dag og hvor vi er i dag. Så på min var det første at Stella blev født, uden den lille lort, ville jeg jo ikke være mig, hvem skulle så have introduceret mig til One Direction eller lærer mig reglerne til fodbold - undskyld - prøve at lærer mig reglerne til fodbold. Næst kom at flytte til Asien. Der efter den sommer jeg var syg. Min farfars død kom også på, eftersom det var første gang, jeg havde en tæt på mig, som døde. At blive tilmeld YFU var også et punkt på min, for uden dem ville jeg jo ikke være i USA. Talent Camp kom faktisk også på, det var nemlig her jeg mødte nogle af mine bedste og tætteste venner. Jeg havde selvfølgelig også mine forældre, kæreste og værtsfamilie på, de er jo en kæmpe del af min hverdag. Da vi så havde hæng dem op, skulle vi gå rundt og observere uden at dømme. Det er nemlig grund reglen inden for psykologi - Du må ikke dømme. Du skal observere, reflektere og tænke på, hvordan du bedst kan hjælpe. Det var sværer end man lige tror. Vi fik hug for at skrive "meget kristen" hvis der var et kors på - det ved vi jo ikke om de er. Eller "Sportsmenneske" hvis de var på svømmeholdet - den rigtige observation havde været "svømmer".  Ja så fik I lige en lille lektion i psykologi!

Nå men efter Psykologi har jeg US history. Gud, hvor er min lære skræmende. Og hun vil jo ikke være det, tror bare hun har undervist High School så længe, at hun har fået nok af umodne drenge i puberteten og piger, som går mere op i jeans og hår, end skolen. Men jeg vil også forsvarer hende og sige, at der godt nok også er nogle i min klasse, som ikke har indset at der kun er 2 år til de skal på universitet.  Lige nu har vi om Indianerne og Pilgrimmene og alt det der. Der er 2 måneder til Thanksgiving men alle er helt oppe og kører. Både butikker og min historie klasse - Amrikanere, altid så overentusiastiske.

Mit sidste fag er Sociologi. Vi kører stadig igennem det tøre stof, ligesom i psykologi, med termer og historien bag, men heldigvis er min lærer utrolig sød og faktastisk til at undervise. Jeg skrev tidligere at man skulle passe på med sarkasme her over - men helt ærligt - Ms Joseph opfandt sarkasme. Og ifølge hende selv, har hun været i live længe nok til, at det kan være sandt.

Jeg kan rigtigt godt lide skolen her over. Fagene er lette og lektie mængden er til at overkomme. Kunne dog godt bruge en halv time  mere om morgene, for 7:25 er ALT for tidligt. Vi forlader huset 6:45 for at nå det til tiden. Skolebørn i Danmark ruller ikke ud af sengen før hvad? 7? 7:30? Jeg står i badet 5:55 - falder om kl 10! Hvilket klokken faktisk er nu, så vil runde af, så jeg kan få min skønhedssøvn og blive rigtigt flot til i morgen!

Første skoledag

I dag var første skoledag. Det startede rigtigt fint, med at vi sad fast i trafikken og jeg kom forsent, nu ved vi så, at vi ikke skal kører den vej i morgen! Men jeg kom da frem og det første der skulle ske var Administrative Homeroom. Min Homeroom lærer hedder Mrs. Wang og underviser også i Kinesisk og Japansk. hun var vel okay. Hun forklarede bare en masse og gav os vores skema og vore papire.

Mit skema lyder:
1. Fysik med Ms. Kar
2. Engelsk 3 med Coach Holmes (som også acceptere Detective Holmes eller Sherlock)
3. Photojounalism med Mrs. Hitt
4. Geometry med Mr. Browning (troede først han sagde Brownie - pinligt!!)
 Lunch - totalt forvirrende!
5. Psykologi med Mrs. Marvin
6. US history med Coach Derks
7. Sociologi med Mrs Joseph (en ældre afro amrikanere som i sommerferien fik et slagtilfælde men da
gerne underviser på fuld tid - utrolig kvinde!)

Skemaet gentages hver dag i samme rækkefølge. Vi har en pause som er lunch og er på 30 minutter. Ellers har vi 6 minutter imellem hver time til at gå til vores locker og komme frem. 6 minutter - hvorfor ikke 5? 6 minutter resulterer bare i et totalt spastisk skema. Det ring feks ud fra Photojournalism 9:27 og ind igen 9:33 - totalt forvirrende. Oveni er skolen kæmpe stor og der er ALT for mange mennsker. Der var bogstaveligttalt menneskeligt traffikprop på gangene. Vi stod nogle gange helt stille i længere tid, fordi så mange mennesker prøver at komme frem og tilbage på en gang. Det er vildt. Der er skilte mod værelserne. Altså (260- 280 -->, 230 - 250 <---, 100 - 180 down stairs) Det er egentligt ret let. Alle 200 numre er på 2. sal og fra 100 til 180 er på første, og alligevel formåede jeg er farer vild hele tiden og kom for sent til alle mine timer og gå i det forkerte klasse værelse 2 gange. Heldigvis er lærerne ret cool med det på første dag og når jeg så åbner munden, kan de straks hører at jeg ikke snakker med "Texas Twain", som Pam kalder det, også er det lige pludseligt helt i orden.

Det er utroligt hvor lille og ubetydelig DK egentligt er. Bare i løbet af min 2. lektion blev det placeret både i Norge, Belgien og Tyskland. En var endda nede i Saudi Arabien på et tidspunkt, men det kom han hurtigt væk fra, da han indså, at jeg ikke lige frem har et arabisk udseende.

De sjoveste timer er nok Photojournalism, Psykologi og Sociologi, men de er også mindre boglige. Af de boglige fag er jeg helt vild med min engelsk lærer, han er ret sjov og vi er kun 15 i klassen så det er ret afslappet.

Min US History teacher har helt klart udnervist i mange år for så snart vi havde sat os udpegede hun 5 drenge og sagde "Now you fellas look like trouble, and I don´t want no trouble in here, so yall better behave"(Kan I lide mit Texas Twain? Gør mit bedste) Da hun havde gået over alt det praktiske fik vi tid til at snakke lidt og det viste sig min sidekammerat spillede amerikansk fodbold og at der på holdet faktisk er an anden dansker, så ham er jeg lidt spændt på at møde. Da han prøvede at beskrive ham for mig så jeg kunne finde ham på gangen sagde han "He is tall, and blonde, and has like green or blue eyes - but yeah he is tall" Beskrivelsen på alle danske drenge "He is tall."

Men i hvertfald, da jeg hele dagen havde fået mit land placeret i Belgien, Norge, Tyskland, Sverige, Holland og endda Saudi Arabien, kunne jeg alligevel ikke dy mig da en dreng i Sociologi spurgte mig hvilken stat Danmark lå i. Der var jeg alligevel for meget dansker til ikke at komme med en sarkastisk kommentar - de andre havde da i det mindste haft det på det rigtige kontinent. Så mit svar blev altså "Oh its a little east of us in the state of Europe". Heldigvis havde han massere af humor og tog det rigtigt fint - man skal ellers passe på med sarcasme her over. Amerikanere tager det bare ikke på samme måde som danskere.

Selvom første dag var forvirrende og udmattende er jeg alligevel ret glad for skolen. Mit næste projekt er a få åbnet min locker - det er sværere end man skulle tro. Følte mig ret blondine agtig indtil en pige lidt længere nede af gangen heller ikke kun få sin op - og hun var altså ikke ny!

Lotte og jeg første skoledag - folk tror vi er tvillinger! 

James E. Taylor High School

Sådan lyder navnet på vores skole. I løbet af de sidste to uger er jeg blevet registreret, tilmældt og teste - og ja det har faktisk taget to uger, tro det eller ej.

Trin1. En fysisk undersøgelse. $45 for at hører en dame sige, at jeg kan gå, se og tygge tyggegummi på samme tid. Ej, så slemt var det ikke. Vi tog ud i vores lokale supermarked (i know - men det var altså der, de havde en klinik.) Vi ventede lidt også blev jeg kaldt ind til en sygeplejerske, som tog min højde, vægt, BMI og tjekkede, at jeg kunne se, gå, hører osv. Alle de der ting man laver ved sundhedsplejersken. Men så tog hun det lige et skridt videre og tjekkede muskelmasse, fedtprocent og oxygen niveau - hvilket åbenbart er for lavt, så jeg skal slappe mere af, når jeg trækker vejret, altså hele tiden!

Dagen efter var vi oppe på skolen, men det viste sig, at vi ikke havde alle de papire, som vi behøvede for at indskrive mig.

Så vi tog op på skolen igen næste dag - heldigvis havde vi snydt lidt og stjålet de papire med hjem som skulle udfyldes. Jeg skulle faktisk udfylde et papir angående min race - hvid, sort, latino, indianer, native hawaiian, araber - og alt muligt andet! Det var sådan lidt underligt, når man tænker på, at vi Danmark ikke må have lister, hvor folk er inddelt efter religion, race eller sexualitet. Synes faktisk det var lidt overskridende at sidde der og krydse af ved om jeg havde afroamerikanske gener osv.

Men fordi vi havde snydt, kunne vi fint springe videre til sygeplejersken og det gik faktisk meget let. Vi fik afklaret, at jeg ikke har allergi, diabetes, hjertefejl, for højt blodtryk, for lavt blodtryk, spiseforstyrrelser eller nogle af de andre million ting, som jeg skulle svarer på. Efter det gav jeg hende, de papire sundhedsplejersken havde udfyldt, hvor der stod, at jeg ikke har allergi, diabetes, hjertefejl, for højt blodtryk, for lavt blodtryk, spiseforstyrelser eller noget andet, som skolen burde vide. Men det var også nogle lunde det. Næste trin var, at aflevere alle de andre papire til en dame, som sagde tak og bad os kører ud på en anden skole, for at få taget en engelsk test, inden vi kom tilbage og valgte mine fag. Jamen det gjorde vi jo så.

Vi kørte ud på den anden high school. Her opdagede vi så betydningen af ordet kaos! Der var 200 mennesker og 201 snakkede ikke engelsk. Vi stilte os i en kø, så blev vi rykket over i en anden kø, så fik vi et nummer og ført tilbage til den første kø. Det var ikke til at finde ud af, hvad deres system var - hvis de altså havde et! Efter at have stået i kø i hvad føltes som 100 år, sad vi og ventede endnu længere! Vi sad og ventede i 6 timer, før jeg blev kaldt op. Spørg lige om jeg havde lyst til at skrige, da vi faktisk bare blev flyttet over i en anden stol. Der sad vi lidt, før vi endeligt fik lov til at snakke med en dame. Men hun skulle egentligt bare tjekke, at de havde de rigtige informationer på. Bagefter fik jeg lov til at lege "musical chairs" - lyder sjovt ikke? Bortset fra at det var det ikke. Jeg satte mig i stol nummer 16, og hver gang en blev hentet, fik jeg lov til at rykke én op. Så efter 7 timer og 16 stole blev jeg endeligt kaldt ind af en dame som skulle teste mig - Touch your right eye with you left hand, Whats your full name? If he has, we (svar) have. Ja, den slags spørgesmål. Svarede rigtigt på alle undtagen 1 "How many dimes, nickels and pennys would you need to make 1 dollar and 33 cents" - let når man ikke kender de amerikanske mønter. Men på trods af at jeg svarede rigtigt på alle undtagen den, fik jeg en cirkel om F - spørg lige om jeg havde lyst til at eksplodere. Det viste sig dog at F stod for "fluent" og ikke fail - puha!
Bagefter skulle jeg til den skriftlige del. Vocabulary og Reading comprehension. Klarede begge meget godt, selvom jeg syntes Vocabulary var ret svær.
Efter endnu en time kom vi ind til en dame som sagde "Ja hun snakker jo fremragende engelsk" - NO F****** SHIT! Det kunne jeg godt have fortalt hende, da vi kom om morgenen.

En uge senere tog vi så ned på skolen for at få mine fag osv og det gik heldigvis meget hurtigt. Men hold nu op, hvor var det andet en spildt dag.

Min første ...

Vi kender alle sammen de der bøger alle mødre laver til deres børn med "Mit første skridt" og "Mit første ord" osv. Hvis der sidder nogle ivrige iværksættere der ude som er brændt fast, så burde de seriøst overveje at lave sådan en for udvekslingsstudenter. Jeg synes næsten alt jeg foretager mig er min første ditten og min første datten. Dog også ret sjovt. Da jeg den ene dag fortalte min værstmor, Pam, at jeg aldrig havde prøvet at få en grilled cheeses sandwhich rejste hun sig straks op og lavede en. Så der var en af mine første. Ellers er der:

Mit første stykke cheesecake - snickers version, need i day more?
Mit første besøg på en amerikansk diner
Min første Mountain Drew
Mit første besøg på en sportsbar
Min første Texas vaffel
Første gang jeg spiste småkager til morgenmad
Mit første måltid canned food
Min første Hush Puppy - ikke sko butikken, maden!
Min første portion butter popcorn

En første jeg ikke må prøve endnu er min første donut. Pam har sagt at hun vil finde en helt speciel slags donut til mig som jeg skal prøve - alt andet er no go!

Lottes ankomst!

Så kom hun endeligt! Lotte (eller som amerikanere siger Lottiiiiie) er en tysk udvekslingsstudent, som, ligesom mig, er blevet placeret her hos Pam og Doris. Vi hentede hende i lufthavnen ved en 10 tiden i morges, også gik turen til Katy, hvor hun så skolen, huset og vi fik lidt at spise. Her i eftermiddags gik vi en tur med Star ned på Starbucks - det var tiltrængt ovenpå en lang rejse og jetlag. Jeg ville egentligt bare gerne have en frappochino, så jeg tilbød generøst at gå med hende - Jeg er jo sød! Vi var også en smut i poolen, den er altså bare dejlig!

Klokken er nu 9 og imponerende nok har Lotte overlevet indtil nu - men nu er hun da også gået kold. I morgen skal vi ud og shoppe (ja, det er godt nok forfærdeligt) eftersom skolen har de vildeste strænge regler for, hvad man må og ikke må have på.

Vi fandt lige en gul Harley Davidson med Nusser som passager - aldrig set det før!

Grand Canyon!

Under vores ophold i Vegas, kørte vi den 2 1/2 time lange tur ned til Grand Canyon. Vi skulle ind på et indianer reservat som tilhørte Hualapai Indianerne - udtalt "æaowrugbfæaowebføoaubwrøo-pie indianerne" Reservatet er ret stort, men hvad der er helt specielt ved det er at de har Skywalken. Skywalken er en hestesko formet glas gang som går ud over Grand Canyon så man kan se lige ned. Creepy men utroligt smukt!

Under turen fortalte fyren, guiden, fotografen tingen, at der var 1,6 kilometer ned og det tog en voksen kvinde ca 12 sekunder at falde i døden. Efter det var der meget strenge regler fra Pam om ikke at gå for tæt på kanten, hun gad ikke forklare mine forældre, at jeg døde hurtigt i løbet af 12 sekunder. Det var nemligt meget mærkeligt, ude på Skywalken var der ræling, men så snart du var væk fra den, var der ingenting, som holdte dig fra at falde i den visse død.

Næste stop var en udkigspost som bestod af en restuarant og et bjerg man kunne bestige. Så fast besluttet på at få nogle gode billeder begav jeg mig ud for at bestige det der bjerg - i ført nederdel, converse og med et dyrt kamera i hånden. Mega besværligt og træls - men jeg fik mine billeder! Grand Canyon er virkeligt smukt! Hele naturen i Arizona er generelt bare smuk. Specielt for en som kommer fra et land, hvor bøgetræer og Himmelbjerget er noget at råbe hurra for.

Her kan man fornemme mangel på ræling! 

Buffalos - et ellers sjældent syn.

Os allesammen på Skywalken.

Her kan man rigtigt fornemme skywalken.

VEGAS BABY!

Så gik turen endeligt til Las Vegas, Nevada. Sidst jeg var der, var jeg ikke ret gammel og jeg må sige, at denne her gang, var det en helt anden oplevelse. Vi fløj fra Houston klokken noget med 6 om morgene – havde ellers lige fået styr på mit jetlag, men 4 timers søvn også lige tidsforskel og jeg var tilbage til at være rundt på gulvet.

Vi boede på Hilton Grand Vacations, fordi Pam havde kombineret turen med et møde. Vildt lækker placering og udsigt, men hotellet i sig selv var med Marilyn Monroe tema – sort, rød og billeder af hende over det hele. Mindre fedt. Hotellet selv havde ikke nogen Casino, så der var dejligt stille og som sagt hang vi sammen med Plant Hollywood, så du skulle kun igennem lobbyen og Planet Hollywoods shopping center for at komme til en Casino.

Første dag bestod mest af at spise brunch på Planet Hollywood, så sove lidt også ellers ud og se byen. Vi fik billetter til ”The Blue Man Group” på Monte Carlo. Og for dem, som ikke ved hvad det er, så er det et mime sjov med 3 mænd som er totalt blå (det ligger lidt i navnet.) Showet tager godt og grundigt pis på den moderne verden og dets technologi, kombineret med musik og tromme indslag. Det var vildt fascinerende. Det var også meget interaktivt. Showet starter med en skærm hvorpå der står ”sluk mobiler, kameraer osv (det sædvanlige.) Bagefter kom der er en besked op til en af tilskuerne, som vandt Bronze ved OL i London, vi skal så alle sammen læse beskeden op til personen i kor. Den næste besked var til hende som opfandt ”Whack-a-squirl”. Den sidste besked var til en mand, som de mente var det forkerte sted, fordi han lignede en, som havde ledt efter en stripklub i stedet for et mime show. Så gik showet ellers i gang, i løbet af showet blev der hevet adskillige personer op på scenen eller med i showet. Det var hyle morsomt! Kan klart anbefales hvis man skal til Vegas.

Showet endte med sangen her under, hvor publikum igen bliver involveret. Linket er godt nok til showet i Orlando men stemningen er den samme.

http://www.youtube.com/watch?v=wpGWY86D0rM

Dagen efter kørte vi til Down Town Las Vegas – altså det gamle Las Vegas, og spiste morgenmad på den første Casino, der var her ude. Hele casinoen og hotellet var lavet om, men de havde stadig udstillinger og billeder af hvordan det havde set ud dengang. Bagefter gik turen tilbage til hotellet, hvor Pam skulle til sit møde, Mima blev placeret i Casinoen og jeg fik lov til at shoppe! Hvorfor har jeg aldrig shoppet i Vegas før?? Det var jo fantastisk og ALT var på udsalg! Dejligt!

Om eftermiddagen kørte vi til Hooverdam og så den. Ikke noget helt vildt fantastisk eftersom den voldsomme trafik tilbage til byen lidt ødelagde turen. Men jeg fik set den, og naturen i Nevada og Arizona er altså fantastisk!

Vi var også et smut forbi Grand Canyon, men det fortjener altså sit helt eget indlæg!

Den sidste aften boede vi i Down town Las Vegas på et hotel som hed Vintage Vegas – og det var Vintage Vegas. Alt var rødt og sort, der var show girls og dansere i casinoet og de have gammeldags ”panny machines” som minder meget om enarmet tyveknægte (ja mor, jeg har lært. hvad det er!) Vintage Vegas ligger lige ved siden af en overdækket ”koncert plads” og klokken 9 blev hele loftet da lige til en kæmpe stor Bon Jovi koncert. Det er noget jeg har at sige om Vegas. Jeg gad IKKE betale el regningen – my gosh! Alt og alle glimter, blinker og skinner og de gør det 24/7, selv i dagslys. 

Vegas kan helt klart anbefales - lidt mindre sjovt når man er under 21 og ikke må noget - men stadig sjovt. Man skal bare forberede sig på fulde mennesker 24/7, halv nøgne damer og fyre som allesammen stinker som en Abercrombie og Fitch butik! Virkeligt! Hver gang man gik ind i en elevator kunne man næsten mærke hvor giftigt alle de der parfumer var - ikke sexet! Men alt i alt var turen helt klart en sucess. Jeg fik set alle tourist tingene og oplevet Vegas, Mima vandt $300 ved at gamble $1, og Pam scored 7 gratis overnatninger på Hawaii - sådan rimeligt meget okay!  

Blue Man Group

Afslutningen på Blue Man Group

Cesars Palace 

Kun i Vegas kan man have et Drive Thru Wedding Window!

Norge, Danmark, Græsk mytologi og en sportsbar

Sådan lød min fredag aften. 

I går, fredag, mødtes jeg med Pams veninde, Katy, hendes mand, datter og deres norske udvekslingsstudent Vesla (Veslemøy på norsk - forståeligt de ikke kan udtale det.) Vi mødtes ved en 7 tiden i en KÆMPE biograf, og når jeg siger KÆMPE, så er det ikke bare KÆMPE efter danske standarder, det er KÆMPE efter amerikanske standarder - og det siger ikke så lidt! Udefra lignede den en blanding af Akropolis (templet i Athen) og en moderne kontor bygning – kikset, men alligevel ret pænt. Inde i mindede den meget om Biocenter Kolding - bortset fra at personalet går med butterfly, man kan få varme retter og sushi og man sad i en halv sofa! Ja det er rigtigt! Man kunne faktisk købe sushi fra en sushibar og tage med ind i biografen. Man kunne også få italiensk, mexicansk, indisk - you name it! Man kunne selvfølgelig også få slik og sodavand - den var vi på. Vestla og jeg besluttede at dele en popcorn, eftersom en lille var på størrelse med en large i Kolding - vi havde da også halvdelen med hjem!  

Vi skulle ind og se Percy Jackson II. En film om en halvgud - søn af Poseidon - som bor i en lejr sammen med en masse andre halvguder. Alt er fryd og gammel indtil en dag deres magiske væg bliver brudt og Percy skal med hans venner på en "quest" for at rede gudeverdenen. Ret speciel, men uhyre morsom! Kan klart anbefales - men nok mere som en film, man ser hjemme. 

Det gode ved at have Vestla med var, at jeg ikke følte mig total blondineagtig - og når jeg gjorde, var jeg ikke den eneste. Vi kunne begge to kommentere på butterflyene og det med sushi og pizza i biografen. Det kunne Barron (Vestlas værtsfar) ikke helt forstå, at vi undrede os over. Han fik sig da også et godt grin, da vi stod henne ved sodavandsautomaten og trykkede på diverse ting uden at stille koppen ind under ... ups! Men hey, hvordan skulle vi vide, hvordan sådan en virker. Vildt fancy! Man skulle først vælge hvad man ville have - cola, fanta, dr. pepper, sprite osv. Når jeg så valgte Cola, kom der er million valg muligheder frem - diet, zero, cherry, strawberry, regulare, light. I tror det ikke, men der var en appelsincola, hvis jeg ville have boblevand med appelsin, havde jeg da valgt fanta - come on America! (Endnu en ting kun Vestla kunne relatere til, at jeg undrede mig over)
Endnu en forvirrende ting var, at biografsalene ikke har numre. Ser I, vi skulle til sal 1, logik for mig og Vesla var, at gå ind i den først sal, der var. Så vi gik ind, fandt vores pladser og efter nogle minutter undrede vi os over, at der ikke kom nogen. Vi skulle åbenbart ned for enden af gangen og dreje til venstre og ned af enden af den gang, for at finde sal 1 ved siden af sal 7 (Ja vi fandt numrene, da vi gik ud igen!)  

Efter filmen, var det næste var aftensmad. Barron og Katy forslog, at vi tog på Buffalo Wild Wings - et sted hverken Pam, Vestla eller jeg havde være før. Jeg har aldrig set så mange mænd med skjorten ude af bukserne, blazeren over ryglænet, en øl i hånden og tydeligvis en kone der hjemme, på samme sted - det var fodbold aften og stemningen var høj. Det var vildt hyggeligt, men nøj hvor der larmede! Maden var faktisk helt fint og Vestla og jeg fik forklaret hvilket fodbold hold vi skulle støtte og hvilket der var no go! Vi hørte også lidt om reglerne til amerikansk fodbold, men dem må i ikke bede mig genfortælle!

Alt i alt en succesfuld aften og virkeligt hyggeligt! Det var rart, dels at snakke med en på min egen alder, men også at snakke med en, som går det samme igennem som mig med hjemve, nye oplevelse, tilvænninger og ikke mindst en million spørgsmål om, hvorfor man skal have butterfly på, når man servere popcorn! 

Savnet til dem der hjemme!

Jeg tror først det er når man er så langt væk fra dem man elsker at man virkeligt indser hvor meget man egentligt  elsker dem.
Jeg havde den oplevelse her i weekenden da vi var i San Antonio. Jeg skulle dele hotelværelse med Pam og Dorris og jeg fik selvfølgeligt fold ud sofaen.  Da vi endeligt kom frem var klokken halv 11 og mit jetlag tog overhånd, så jeg gik i seng. Men da jeg først lå der, kunne jeg ikke sove. Jeg har delt tons af fold ud sofaer med min søster, når vi har været afsted med mor og far, og der ville stella  og jeg også gå i seng før dem og jeg ville ikke have nogle problemer med at falde i søvn. Men denne her gang kunne jeg bare ikke og der gik lidt tid før jeg indså at det var fordi det ikke var min mor og fars beroligende stemmer jeg hørte, men to næsten fremmede. Og der indså jeg hvor meget jeg egentligt elsker og savner mine forældre - noget så simpelt som at det var nogle andre stemmer der var der da jeg skulle sove var nok. 
Det samme skete næste morgen da jeg vågnede klokken 5 (stadig jetlag) og kunne høre en snorken. Jeg begyndte faktisk at græde fordi det var hverken min fars, min søsters eller min kærestes snorken jeg vågnede op til. Og nu tænker i sikkert "som om man kan hører forskel på snorken" men det kan man. Specielt når man er vågnet op til den samme snorken igen og igen og den så ligepludseligt er skiftet ud. Og alle der har været kede af et eller andet ved at når først det er den forkerte snorken der er der så er det også forkert at man vågner op alene, og det er underligt at man sover med et lagen og et tæppe i stedet for en dyne og før man ved af det er hele verden bare dum og led. og så får man lyst til at krybe ned under sin ikke eksisterende dyne og aldrig komme ud igen - sådan havde jeg det ihvertfald lige der.

Men kæreste venner og famile, bare fordi jeg skriver sådan et indlæg her, betyder det ikke at mit år er ødelagt. Men en del af det at være udvekslingsstudent er savnet til dem der hjemme og hvis jeg skal bloge om mine oplevelser, så skal jeg næsten gøre det ordentligt. Og jeg er sikker på at alle andre udvekslingsstudenter har de samme oplevelser - måske er det måden man vender kopperne på når man tømmer opvasker, eller måden man reder seng i det nye hjem, eller måske bare det at bruge en anden tandpasta som sætter hjemve igang. Og jeg kan ihvertfald sige at når jeg ikke lige holder mig selv beskæftiget så kommer hjemveen og det bliver den nok ved med at gøre hele året, men det må jeg jo bare tage med.

Star på 5 stjernet spa ophold - og det er sandt!

Fredag inden vi kørte til San Antonio kørte vi Star (ja det er en hund) til Pet Smart - Pet Hotel and Spa. Hvor der var bestilt spa dag, boblebad og socialt samvær til weekenden. Jeg må sige - Amerikanere elsker virkeligt deres dyr.

Pet smart er en butik med indbygget spa og hotel til dyr. De har også noget som hedder Doggie daycare, som er en form or børnehave til hunde. For at deltage i Doggie daycare behøver man dog ikke bo på hotellet - man kan bare aflevere sin hund om morgenen så får den undervisning og legetid med andre hunde også henter man den om aftenen efetr arbejde - ligesom at putte sine børn i SFO.

En kulturell oplevelse må jeg sige!

Off we go!

Indgangen til PetsHotel!

Det var sådan en suite Star boede i! 

San Antonio

Nok ligger San Antonio kun 3 timer fra Houston, men når man er jetlagged og har to små energibomber med, føles det som meget mere. Med på turen havde vi nemlig min onkel Chris og hans to børn, Xander og Piper, på henholdsvis 7 og 4. Og det siger sig selv, at to børn på 7 og 4, der har siddet stille i skolen hele dagen, har en masse energi, men når den ene også har ADHD, er det helt utroligt hvor meget energi, der kan være i en bil - mængden af energi kunne nok være brugt til at bygge en atombombe. 

Turen startede rigtigt godt med, at at vi kom to timer for sent afsted, men afsted kom vi. Og efter at Piper fandt ud af, at jeg ikke var farlig og Xander fik en iPad at fokusere på, gik det da også meget godt - indtil vi stoppede for at spise. Det skal lige siges at Xander og Piper er to meget søde børn - når de har lyst til at være det.

Men ihvertfald kom vi ind på en restuarant, også gik Xander igang. Aldrig har jeg mødt en dreng, der var så glad for, at se, hvor langt han kunne gå uden at blive dræbt. Og når han så begynder at få Piper med på sine ideer, er der ingen grænser for, hvad de kan finde på. Men vi ankom da til hotellet - 6 mennesker og ingen lig!

Næste morgen gik det bedrer og til morgenmaden fik jeg en god snak med Piper, som egentligt er en utroligt sød 4-årig pige som forguder pink, elsker hvaler og hvis mor har fødselsdag den 62. december - Ja, det har hun altså! 

Efter morgenmaden gik turen til Sea World. Alle der læser det her har nok været i Legoland en solrig lørdag i sommerferien og tænkt "Hvorfor? Hvorfor er jeg her?" - da temperaturen nåede 43 grader med 80% luftfugtighed, begyndte jeg så småt at bevæge mig væk fra den tanke og mere hen imod "mon gennemstækt dansker skal serveres med ris eller pasta" Holy f*** det var varmt!  Så her er at råd til alle som overvejer at tage til Texas i sommermånederne - lad vær! Lej et sommerhus Maribo i stedet for, I bliver meget gladere for det!

Da vi ankom fik vi placeret Mima (Doris) i skyggen og sendte Chris og børnene i kø, mens Pam og jeg købte et sæson pas til mig - selvom jeg ikke har nogen planer om at komme igen, før temperaturen er under 30 grader igen! 
Vi kom ind og det første punkt på agendaen var Xanders elskede rutsjebane, The Shamu express. Så vi tog da en tur, men så skulle vi lige igen, også igen, også igen.

Efter det var det Pipers tur til at se hendes elskede hvaler - and what a show! Vi snakker hvaler, delfiner, synkronsvømning, udspring, parpegøjer og alverdens andre ting og sager som sprang ud, sprang op, sprang ind - you name it! Odense og Københavns Zoo kunne godt pakke sammen, det her var exeptionelt. Der var også et spækhugger show og må jeg sige ... my gosh det er nogle store dyr. De laver tricks til sange der hedder "one ocean" og "circle of life" - meget amerikansk at ligger et freds budskab ind over et show med et dyr de kalder dræber hvalen (killer whales!) 

Da klokken nærmede sig 4 var vi allesammen gennemstækte og penge mængden brugt på vand var ved at nå over mænden brugt på billetter, så vi vendte snuden mod hotellet. Her hoppede børnene i poolen og jeg faldte død om i min seng. 

Da jeg vågnede igen stod der på aftensmad og en tur langs San Antonio River Walk - det mest romantiske sted på jorden! Jeg kunne virkeligt se afslutningen på enhver plat hollywood film her. Der var endda en ø, som blev kald marriage island, hvor par kunne komme op, ligesom i Vegas, og blive gift. 

I dag gik turen så hjem igen - heldigvis havde Xander og Piper lyst til at være søde i dag, så turen virkede slet ikke så lang. Og det skal siges at når de har lyst til at være søde er de fantastiske, så forhåbenligt får de lyst til at være det lidt oftere fra nu af!

Indgangen til Sea World.

Mima på hendes lille scooter der transportere hende rundt - hvem der bare havde haft skygge hele dagen!

Her kan i fornemme synkron svømmerne.

To fyre laver udspring midt i delfin showet - det er da klart?

Hvorfor ikke have en pige svinge sig rundt i en ring og kalde det et hval show?

Her kan i se når spækhuggerne plasker vand på folk - ville ønske vi have sidet i splash zonen, det havde kølet noget! 

Se lige hvor mega idyllisk og romantisk!