mandag den 12. august 2013

San Antonio


Nok ligger San Antonio kun 3 timer fra Houston, men når man er jetlagged og har to små energibomber med, føles det som meget mere. Med på turen havde vi nemlig min onkel Chris og hans to børn, Xander og Piper, på henholdsvis 7 og 4. Og det siger sig selv, at to børn på 7 og 4, der har siddet stille i skolen hele dagen, har en masse energi, men når den ene også har ADHD, er det helt utroligt hvor meget energi, der kan være i en bil - mængden af energi kunne nok være brugt til at bygge en atombombe. 

Turen startede rigtigt godt med, at at vi kom to timer for sent afsted, men afsted kom vi. Og efter at Piper fandt ud af, at jeg ikke var farlig og Xander fik en iPad at fokusere på, gik det da også meget godt - indtil vi stoppede for at spise. Det skal lige siges at Xander og Piper er to meget søde børn - når de har lyst til at være det.

Men ihvertfald kom vi ind på en restuarant, også gik Xander igang. Aldrig har jeg mødt en dreng, der var så glad for, at se, hvor langt han kunne gå uden at blive dræbt. Og når han så begynder at få Piper med på sine ideer, er der ingen grænser for, hvad de kan finde på. Men vi ankom da til hotellet - 6 mennesker og ingen lig!

Næste morgen gik det bedrer og til morgenmaden fik jeg en god snak med Piper, som egentligt er en utroligt sød 4-årig pige som forguder pink, elsker hvaler og hvis mor har fødselsdag den 62. december - Ja, det har hun altså! 

Efter morgenmaden gik turen til Sea World. Alle der læser det her har nok været i Legoland en solrig lørdag i sommerferien og tænkt "Hvorfor? Hvorfor er jeg her?" - da temperaturen nåede 43 grader med 80% luftfugtighed, begyndte jeg så småt at bevæge mig væk fra den tanke og mere hen imod "mon gennemstækt dansker skal serveres med ris eller pasta" Holy f*** det var varmt!  Så her er at råd til alle som overvejer at tage til Texas i sommermånederne - lad vær! Lej et sommerhus Maribo i stedet for, I bliver meget gladere for det!

Da vi ankom fik vi placeret Mima (Doris) i skyggen og sendte Chris og børnene i kø, mens Pam og jeg købte et sæson pas til mig - selvom jeg ikke har nogen planer om at komme igen, før temperaturen er under 30 grader igen! 
Vi kom ind og det første punkt på agendaen var Xanders elskede rutsjebane, The Shamu express. Så vi tog da en tur, men så skulle vi lige igen, også igen, også igen.

Efter det var det Pipers tur til at se hendes elskede hvaler - and what a show! Vi snakker hvaler, delfiner, synkronsvømning, udspring, parpegøjer og alverdens andre ting og sager som sprang ud, sprang op, sprang ind - you name it! Odense og Københavns Zoo kunne godt pakke sammen, det her var exeptionelt. Der var også et spækhugger show og må jeg sige ... my gosh det er nogle store dyr. De laver tricks til sange der hedder "one ocean" og "circle of life" - meget amerikansk at ligger et freds budskab ind over et show med et dyr de kalder dræber hvalen (killer whales!) 

Da klokken nærmede sig 4 var vi allesammen gennemstækte og penge mængden brugt på vand var ved at nå over mænden brugt på billetter, så vi vendte snuden mod hotellet. Her hoppede børnene i poolen og jeg faldte død om i min seng. 

Da jeg vågnede igen stod der på aftensmad og en tur langs San Antonio River Walk - det mest romantiske sted på jorden! Jeg kunne virkeligt se afslutningen på enhver plat hollywood film her. Der var endda en ø, som blev kald marriage island, hvor par kunne komme op, ligesom i Vegas, og blive gift. 

I dag gik turen så hjem igen - heldigvis havde Xander og Piper lyst til at være søde i dag, så turen virkede slet ikke så lang. Og det skal siges at når de har lyst til at være søde er de fantastiske, så forhåbenligt får de lyst til at være det lidt oftere fra nu af!

Indgangen til Sea World.


Mima på hendes lille scooter der transportere hende rundt - hvem der bare havde haft skygge hele dagen!


Her kan i fornemme synkron svømmerne.

To fyre laver udspring midt i delfin showet - det er da klart?


Hvorfor ikke have en pige svinge sig rundt i en ring og kalde det et hval show?


Her kan i se når spækhuggerne plasker vand på folk - ville ønske vi have sidet i splash zonen, det havde kølet noget! 


Se lige hvor mega idyllisk og romantisk! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar