Sådan lyder navnet på vores skole. I løbet af de sidste to uger er jeg blevet registreret, tilmældt og teste - og ja det har faktisk taget to uger, tro det eller ej.
Trin1. En fysisk undersøgelse. $45 for at hører en dame sige, at jeg kan gå, se og tygge tyggegummi på samme tid. Ej, så slemt var det ikke. Vi tog ud i vores lokale supermarked (i know - men det var altså der, de havde en klinik.) Vi ventede lidt også blev jeg kaldt ind til en sygeplejerske, som tog min højde, vægt, BMI og tjekkede, at jeg kunne se, gå, hører osv. Alle de der ting man laver ved sundhedsplejersken. Men så tog hun det lige et skridt videre og tjekkede muskelmasse, fedtprocent og oxygen niveau - hvilket åbenbart er for lavt, så jeg skal slappe mere af, når jeg trækker vejret, altså hele tiden!
Dagen efter var vi oppe på skolen, men det viste sig, at vi ikke havde alle de papire, som vi behøvede for at indskrive mig.
Så vi tog op på skolen igen næste dag - heldigvis havde vi snydt lidt og stjålet de papire med hjem som skulle udfyldes. Jeg skulle faktisk udfylde et papir angående min race - hvid, sort, latino, indianer, native hawaiian, araber - og alt muligt andet! Det var sådan lidt underligt, når man tænker på, at vi Danmark ikke må have lister, hvor folk er inddelt efter religion, race eller sexualitet. Synes faktisk det var lidt overskridende at sidde der og krydse af ved om jeg havde afroamerikanske gener osv.
Men fordi vi havde snydt, kunne vi fint springe videre til sygeplejersken og det gik faktisk meget let. Vi fik afklaret, at jeg ikke har allergi, diabetes, hjertefejl, for højt blodtryk, for lavt blodtryk, spiseforstyrrelser eller nogle af de andre million ting, som jeg skulle svarer på. Efter det gav jeg hende, de papire sundhedsplejersken havde udfyldt, hvor der stod, at jeg ikke har allergi, diabetes, hjertefejl, for højt blodtryk, for lavt blodtryk, spiseforstyrelser eller noget andet, som skolen burde vide. Men det var også nogle lunde det. Næste trin var, at aflevere alle de andre papire til en dame, som sagde tak og bad os kører ud på en anden skole, for at få taget en engelsk test, inden vi kom tilbage og valgte mine fag. Jamen det gjorde vi jo så.
Vi kørte ud på den anden high school. Her opdagede vi så betydningen af ordet kaos! Der var 200 mennesker og 201 snakkede ikke engelsk. Vi stilte os i en kø, så blev vi rykket over i en anden kø, så fik vi et nummer og ført tilbage til den første kø. Det var ikke til at finde ud af, hvad deres system var - hvis de altså havde et! Efter at have stået i kø i hvad føltes som 100 år, sad vi og ventede endnu længere! Vi sad og ventede i 6 timer, før jeg blev kaldt op. Spørg lige om jeg havde lyst til at skrige, da vi faktisk bare blev flyttet over i en anden stol. Der sad vi lidt, før vi endeligt fik lov til at snakke med en dame. Men hun skulle egentligt bare tjekke, at de havde de rigtige informationer på. Bagefter fik jeg lov til at lege "musical chairs" - lyder sjovt ikke? Bortset fra at det var det ikke. Jeg satte mig i stol nummer 16, og hver gang en blev hentet, fik jeg lov til at rykke én op. Så efter 7 timer og 16 stole blev jeg endeligt kaldt ind af en dame som skulle teste mig - Touch your right eye with you left hand, Whats your full name? If he has, we (svar) have. Ja, den slags spørgesmål. Svarede rigtigt på alle undtagen 1 "How many dimes, nickels and pennys would you need to make 1 dollar and 33 cents" - let når man ikke kender de amerikanske mønter. Men på trods af at jeg svarede rigtigt på alle undtagen den, fik jeg en cirkel om F - spørg lige om jeg havde lyst til at eksplodere. Det viste sig dog at F stod for "fluent" og ikke fail - puha!
Bagefter skulle jeg til den skriftlige del. Vocabulary og Reading comprehension. Klarede begge meget godt, selvom jeg syntes Vocabulary var ret svær.
Efter endnu en time kom vi ind til en dame som sagde "Ja hun snakker jo fremragende engelsk" - NO F****** SHIT! Det kunne jeg godt have fortalt hende, da vi kom om morgenen.
En uge senere tog vi så ned på skolen for at få mine fag osv og det gik heldigvis meget hurtigt. Men hold nu op, hvor var det andet en spildt dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar