15 min of fame!

Uha! Fandt lige et indlæg omkring migselv på skoleavisens hjemmeside. Jeg kan godt huske at der kom en pige og hev mig ud af engelsk for at stille mig en masse spørgesmål, men vidste ikke det var det her som det gik til! Artiklen er meget kort og omhandler alle 4 udvekslingsstudenter på skolen, men synes alligevel det var lidt sjovt.

I kan finde artiklen her.

Skolen har mange forskellige ting man kan deltage i efter skole - avisen er en af dem. Den er ikke specielt populær og næsten ingen læser den - hvilket forklarer hvordan jeg ikke vidste, jeg var med - men den holder sine få læsere opdateret på skolens aktiviteter.

Black History Month

Sådan er februar kaldt herovre. I løbet af hele måneden har vi hørt og lært om slaveri, Civil Rights og den amerikanske præst og borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King.

I engelsk har vi læst bogen: "the Narrative of the Life of Frederick Douglas". Frederick Douglas blev født som slave i ca. 1818, men han ved faktisk ikke helt, hvor gammel han er. Han skrev bogen i 1845, efter at have flygtet fra slaveri og senere købt sin egen frihed. Det, som gør bogen så speciel er, at den er skrevet af ham selv og derfor ikke er censureret eller ændret på af hvide. Bogen er rimelig hård og bruger meget billedsprog, noget jeg godt selv kunne have undværet af og til, da jeg ikke har det så godt med vold. Men ellers gør Douglas det rigtig godt. Han skriver ikke om mere eller mindre end det han ved, og han stiller ikke nogen i dårligt lys. Han fortæller om sin egen oplevelse med slaveri, og lader læseren selv tage holdning til situationen.

I historie har vi dækket alt omkring Martin Luther King, Civil Rights og Abraham Lincoln. Normalt er jeg helt vild med historie og synes det er ret spændende. (Noget jeg uden tvivl har fået fra min mor). Men lige i denne her måned har det været noget andet. Vi skulle huske alle love, retssager og ammendments som omhandlede civil rights - hvilket vil sige dem alle sammen!! Måske er det fordi, jeg er udlænding herovre, men Gud hvor var det kedeligt at lære! Men når det så er sagt, var det ikke alt sammen skidt. Vi så nogle meget interessante dokumentarer og læste nogle artikler fra 50'er og 60'erne, hvor man virkelig kunne de forskellen på mentaliteten dengang og nu.

Ellers så er der en masse foredrag og udstillinger rundt omkring i byen, som man kan tage til for at opleve Black History Month.

Nu har jeg været her i over et halvt år og jeg kan tydeligt se, hvor opdelt racerne er herovre. Til frokost sidder asiaterne ved bordene i nærheden af scenen, afroamerikanerne sidder længst oppe ved frokostkøen, latinamerikanerne sidder ved trapperne, og vi andre sidder i midten. Man er venner med "sit folk" og man identificerer sig som en race. Jeg kalder mig selv dansker, fordi jeg er udlænding, men min veninde, som er født og opvokset lige her i Katy, kalder sig selv "African-American" og ikke amerikaner. Du skal nok 5 eller 6 generationer tilbage før nogen i hendes familie i det mindste bare er født i et andet land, men hun kan ikke kalde sig selv amerikaner. Da jeg blev meldt ind i skolen skulle jeg præcisere min race. Om jeg er asiater, afroamerikaner, latinamerikaner, indfødt hawaianer, araber eller hvid. Universitetet har kvoter for hvem der får adgang -12% af alle amerikanere sorte så 12% af universitetets elever skal være sorte, 63 % er hvide så 63% af eleverne skal være hvide.

Det er klart, at Amerika er kommet langt siden Abraham Lincoln underskrev the 13th ammendment, men de mange år med slaveri og segregering har sat sine spor. Det er ikke racisme, jeg snakker om her. Og det er ikke fordi de forskellige racer ikke er venlige over for hinanden, for amerikanere er uden tvivl nogle af de mest åbne og venlige mennesker du kan finde. De opdeler sig bare. Det er deres mentalitet og måden det altid har været på. Lige siden begyndelsen har amerikanerne været en sammenblanding af alle nationaliteter med forskellige skikke og traditioner som der hele tiden skulle tages hensyn til. Englænderne  bosatte sig i nordøst med sine traditioner, mens franskmændene hørte hjemme længere syd med sine. Da borgerkrigen endte og de alle sammen blev en nation, skulle der lige pludseligt være plads til alle traditionerne på et sted. Så i frygt for at træde nogen over tæerne eller skabe splid, blev de engelske traditioner i norden og de franske i syden. Mardis Gras er fransk og en sydstats traditon, Catillion ballet er engelsk og en tradition fra norden. Vi holder os til det vi ved og kender I stedet for at ændre på tingene.

Jeg forstår ikke selv mexicanernes værdi af den hjemmegående husmor, da jeg er fra Danmark, som er det land i verden med flest arbejdende kvinder. Så det er for mig helt absurd at høre, en 17-årigt pige fortælle, at hun vil have børn og gå hjemme, men for mexicanerne er det almindeligt. Så står jeg der totalt mundlam og vil gerne sige noget, men jeg ved, at det jeg vil sige kan lyde respektløst og nedgørende over for en mexicaner, så i stedet siger jeg ingenting.

Det er svært at få mange kulturer til at fungere på et sted, det er Amerika et bevis på, men de har fundet deres egen måde at få det til at fungere på. Selvom det virker vildt underligt i en danskers øjne, er det sådan Amerika er, og på en måde respekterer jeg dem meget for det.

En lille billede serie

Nu har jeg ligget og kigget mine billeder igennem og det er utroligt hvor mange ting jeg egentligt ikke har skrevet om. Så her er en lille billede serie med lidt af det hele. Både stort og småt!

Xander og Piper er hyppige gæster her i huset og hvis der er en ting Lotte og jeg har lært, så er det at de elsker mad! Her hjælper de lige så fint med at lave pandekager til morgenmad! Kort efter det her billede blev taget, lagde Piper sin hånd på panden for at sikre sig den var varm - klogt!

Mit elskede YFU hold! Her efter at have set Emil spille hovedrollen i hans skoles musical. Noget han klarede super godt!

Nu er det begyndt at blive en anelse varmere her i Texas, så vi kan så småt begynde, at ligge ude ved poolen igen!

 

Nogle af de dejlige tøser fra mit atletik hold. Her er det en tradition at man klæder sig fint de dage, hvor man har kampe eller møder. Læg lige mærke til hvor mega blege vores fødder er i forholdet til vores ben! Sådan er det når man hele tiden har løbesko på ude i solen!

Pam er ikke så vild med det der med at lave mad, så vi spiser ude ret ofte. Både Lotte og jeg er vilde med Sushi, så det hender at vi får de andre overtalt til at spise rå fisk!

Her er der ikke noget som hedder offentligt transport, så hvis vi skal nogle steder, afhænger vi meget af at folk kan kører os! Her med vores ynglings chauffør Nicole!

Ooh la la! Sådan lyder navnet på den nye pastry shop der er åbnet her i Katy. Den anden dag var Lotte, Nicole og jeg ude at smage på varerne, og jeg kan fortælle, at det smager lige så godt, som det ser ud!

Tidligere på sæsonnen stod den på massere regn, med det stoppede ikke træning. Her er min veninde Dani og jeg efter en træning i silende regn!

Lotte og jeg er stadig helt vilde med fænomenet - et pantry! Det er et rum fyldt med mad! Meget bedrer bliver det ikke!

Nu her hvor atletik er startet, er jeg holdt op med at gå så meget med Star. Noget den lille hårbold ikke er specialt glad for!

Valentinsdag!

My gosh! Snak om en nytteløs helligdag! Valentinsdag er kærlighedensdag, bare ikke hvis man er en Amerikansk High School student -Så er det ballonhjerterne og krammebamsernes dag. Det var utroligt som folk brugte penge på Valentins gaver. Der var seriøst piger der havde bamser, der var større end dem selv. 

Det jeg bedst kunne lide ved dagen var "singing Valentines". Koret gik fra klasse til klasse og sang til dem som havde fået et tilsendt. Jeg fik set 7 igennem dagen og de var alle sammen overraskende gode! Den bedste var nok i min US History klasse, da min veninde Natalie fik en fra sin kæreste Logan (også i klassen) og hun begyndte at græde.

Min egen Valentins oplevelse var ikke mega ekstravagant, men jeg fik da gaver fra Lotte og Pam, og var ude og spise med min veninde Nicole. 

Nicole og jeg spiller romantiske i frokost hallen.

Mine gaver fra Lotte.

Efter aftensmaden besluttede Niocole og jeg at afslutte valentinsdag som de ultimative "whitegirls" men en
skinny decaf Pumpkin Spice Latte on soy with ekstra whip and a touch of cinamon. 

1:12 og GULD!

Jep, sådan gik det onsdag aften da jeg løb mig til en guldmedalje i vores 4x400 relay. Jeg løb første placering på vores hold, hvilket betyder at jeg starter løbet, løber 400 meter og slutter ved at give "the stick" videre til løber nummer 2. Som navnet af løbet hentyder (4x400) så er der fire løbere på hvert hold. Jeg slog min personlige rekord ved at løbe med en tid på 1:12 - noget jeg er meget stolt af. Selve mødet var et "practice meet" så jeg får ikke en fysisk medalje at vise frem, når jeg kommer hjem, men jeg fandt ud af at jeg sagtens kan løbe en tid på 1:12, så nu arbejder jeg på at få den ned til 1:10 og muligvis 1:05 i slutningen af sæsonnen. I mine andre ræs gik det også godt. Min 400 kom jeg rimeligt sikkert ind på med en tid på 1:16 og min 800 blev en tid på 2:43, hvilket er helt fint, når man tænker på, at jeg aldrig har løbet 800 før.

Det sociale ved mødet var også super sjovt! Vi ser jo hinanden hver dag, så vi har det allerede godt på holdet. Men her havde vi chancen for at sidde sammen og snakke, i stedet for bare at udveksle nogle trætte sætninger i omklædningsrummet efter træning. Også hvad angår drenge holdet var det hyggerligt. Vi ser dem hver dag ude på banen, men vi har aldrig fælles træning eller nogen grund til at snakke med dem, hvilket føles meget underligt, når vi jo kender dem fra andre sammenhænge af. I onsdags var vi et hold og det blev råbt, skreget og heppet for alles lungers fulde kraft.

En kæmpe sucess for migselv, Taylor Highschool og vores trænere, som blev nomineret til henholdsvis årets bedste træner og årets bedste lærer.

Smukke Audra 

Vinderne af 4x400 og Alysa!
(Her kan I også se vores uniformer)

Lidt hverdag

Nu har jeg været her et halvt år! Tiden er bare fløjet af sted. Jeg har 4 måneder, til jeg igen vender snuden mod Kastrup - noget jeg slet ikke er klar til endnu! 

Det er vildt underligt som alting passer sammen, eller rettere, ikke passer sammen. Jeg er slet ikke klar til at tage hjem fra min dejlige familie og mit liv her ovre. Jeg er til gengæld mere end klar til at kramme min mor og skændes med min søster igen! Man bliver virkeligt sentimental, når man ikke har set sin familie i så lang tid. Før jeg tog af sted, syntes jeg min mors coaching var det mest irriterende i verden. Nu ville jeg ønske, jeg havde hende af og til. Jeg var mega træt af Stellas lange bade med One Direction for fuld skrue. Nu følger jeg selv med i deres karriere, for at vi kan snakke om det - Ja det indrømmede jeg lige på internettet! Sidste gang jeg skypede mine forældre, sagde min mor endda: "Sarina, nu lover du os, at du vil snakke lige så meget med os, når du kommer hjem ik?" Og bare roligt mor, der går et stykke tid, før jeg lukker mig inde på mit værelse igen! 

Ellers går det godt herovre. Jeg har mit første atletik møde i morgen, noget jeg glæder mig meget til! Jeg er kommet på andet holdet (Vi har 3, så er ret stolt). Mine discipliner i morgen er: 400 meter, 800 meter og 4x400 meter relay, så det skal I nok få en update på. Jeg bruger rigtigt meget tid på atletik lige for tiden - faktisk så meget at mine karakter er styrtdykket i det her semester. Noget jeg prøver meget hårdt på, ikke at tage alt for seriøst, eftersom jeg ikke får merit for det her år. Vi træner 3 timer hver dag og det er både løb og styrketræning. Vores træner, Coach Derks er utrolig sød, men også utroligt hård. Det er lige meget om det er minus grader og regner - track practice must go on! (Tror hun har en fortid i teater). 

På fredag er det Valentines Day - og det kan mærkes. Skolen har hjerter UBER ALLES! Alle butikker har hjerter UBER ALLES! Alle restauranter har hjerter UBER ALLES! På skolen kan man ligefrem købe "singing Valentines". Koret går simpelhed fra klasse til klasse og synger til hvem end der har fået en hilsen. Og nu er det jo ikke for at prale, men jeg har selv skaffet mig en hot date med Netflix - tror vi tager den helt til sæson 5 i Gossip Girl! 

Også er der jo olympiaden. Min fysikpartner Jack har simpenhen gjort det til sit livs vigtigste mission, at minde mig om hvor mega dårligt Danmark klarer sig - hver dag! Det er rimeligt svært at vise team spirit når Danmark ligger nummer sjok og America er nummer 6... Jeg mener, vi tabte til Japan i curling. Som Jack sagde i morges: "You guys have snow like what? 30% of the year? Aren´t you guys supposed to dominate this?"  

I morgen rejser Pam til New Orleans til en konference, så Lotte og jeg er alene i huset med Mima indtil fredag - hvis i ikke hører videre, har vi muligvist brændt huset ned. Ups. 

GO BRON .. SEAHAWKS!!

Den ikke så specielt super bowl for vores kære Broncos - ups! Jeg må indrømme, jeg så ikke specielt meget af kampen. Okay, faktisk slet ingen ting. Aftenen gik med at snakke og hygge med alle de dejlige mennesker som kom. Jeg fik et kort glimt af Bruno Mars, men det var faktisk det. Men det var alligevel en vildt hyggelig aften, som blev tilbragt i det bedste selvskab. Vi fik lavet vores mad stadium (hvilket var mega awesome) og jeg fandt ud af, at krøller klær mig nu, hvor jeg er blevet brunette! En success både for fodbold elskere, hygge fanatikere og mit hår! (throwback to - Stella på nytårsaften: "Gud bevare Danmark, og mit hår")

MAD!!

Vi er stolte af hvad vi har bygget! 

Pam, Shannon og Dave

David, Luca og Dat. Texas, Schweiz og Vietnam!

Emil, Chloe, Marita, Chloé (uha, apostrof!), Luca, Camilla, Lotte og jeg

Hvis der er noget Lotte og jeg kan, er det at
tage selfies!

Danskerne efter vi lige gav Dave (Amerikanere) baghjul i en dyst om Amerikansk historie!