Homecoming!

I lørdags var det homecoming. Homecoming er en skolefest som består af et homecoming football game og en homecoming dance. Vi tog til homecoming med nogle af vores venner fra skolen. Vi mødtes hjemme hos os i vores nye hus for at tage billeder, så kørte vores limo os til en restaurant og derefter ville vi tage til festen på skolen. At tage til homecoming er dyrt! Du betaler for limo, mad, entre, T-shirt (en underlig Texas tradition), kjole, sko, smykker, negle, hår – det hele! Men til gengæld er det også en fantastisk aften!

Alle ankom hjemme hos os ved en 5 tiden. Så blev der udvekslet corsages og bouteniers. Efter det skulle der ellers tages diverse billeder. Vi var 18 børn i gruppen og i gennemsnit to voksne til hver. Det var lidt crowded og man vidste da slet ikke hvilket kamera man skulle kigge på! Der blev taget billeder af pigerne, drengene, hvert par, os alle sammen osv. Det skal siges at da jeg kom ned af trapperne efter halvaden times forberedelse lignede jeg en million og mit hår var glat. Efter 10 minutter ude i bagende sol og 27 grader krøllede mit hår og min makeup løb! Men jeg så da i det mindste godt ud, da jeg skypede min kæreste, som havde besluttet sig for at være min date på den måde, da han ikke sådan lige kunne møde op.

Efter billeder kom vores limo og hentede os. Det var en hummerlimo som gerne skulle have plads til 18 mennesker, det havde den da også – når to mennesker sad på gulvet og os andre som sild i en tønde. Der var super varmt inde i den, 18 mennesker presset sammen uden air condition – det var uudholdeligt men vi måtte lave det bedste af situationen så på musikken røg op og vinduerne ned også gik det ellers der ud af.  Vi skulle spise på en restaurant som hedder Benihanas og efter at have kørt en halv time til down town  Houston, måtte vi konstaterer, at der altså er to Benihanas i Houston. Så ind i mikroovnen igen og tilbage af samme vej, som vi kom, for at tage til den anden. Men vi nåede frem og den første Benihanas havde været så søde at ringe op til den anden og få dem til at holde vores reservation.

Benihanas er en restaurant af japansk koncept, hvor man sidder rundt om en stor kogeplade også kommer kokken og laver maden foran dig mens de laver tricks osv. Det var vildt imponerende og maden! OMG! Maden! Jeg har aldrig forstået ordet foodgasm, før jeg spiste her!  Maden var forholdsvis simpel: ris, eggrolls, rejer, kylling, bøf, salat, grillede squash og en svampe suppe, men det var bare så godt! Det gode var at man var sikker på at alting var forberedt med hygiejnen i orden! Oven i var vores kok utrolig underholdende og rigtigt god til at lave diverse tricks – han lavede en vulkan ud af løg. Ellers var maden bare fantastisk! Jeg har aldrig være meget for squash og fried rise, men min tallerken her var tom. Jeg tror slet ikke jeg kan beskrive hvor fantastisk maden var! Den bedste måde er nok, at sige som min bordherre Hayden ”It´s filled with Jesus and goodness!”

Da vi var færdige med at spise var det ind i vores limo igen, her var klokken halv 8 og os piger blev lyn hurtigt enige om at 3 ½ time i hæle var godt gået og væk var de. Heldigvis havde vi været så forudseenede på det her punkt og havde fået både manicure og pedicure! Turen tilbage var højt humør! Vinduerne var stadig nede og musikken på max. Der blev danset, så godt som vi nu kunne totalt klemt sammen, snakket og grinet! På et tidspunk blev sangen ”Blured Lines” sat på. Robin Thicke er åbenbart ikke særlig stor i USA, men det er han i Danmark og Tyskland – efter det var vi ”the crazy Europeans”. Vi var egentligt ikke ret langt væk fra skolen på Benihanas, men vi havde limoen i 4 timer, så vi fik vores chauffør til at kører rundt og fordrive tiden, så vi ikke smed vores penge ud af vinduet – sådan en hummer H6 er ikke billig! 

Vi ankom til festen ved en 10 tiden og jeg må indrømme at elevrådet havde gjort det godt! Hele kantinen var mørklagt og udsmykket. Det så super flot ud, godt nok var musikken ikke i top, da det her er USA og alle sange med det mindste slemme ord var sorteret fra, men i det mindste var selvskabet godt og det gjorde bare, at selv Taylor Swift lige pludselig var fantastisk musik! Klokken 11 blev homecoming kind præsenteret og som tidligere nævnt blev det vore fodbold kaptajn – surprise! Så var der en dans mellem vore konge og droning også gik turen ellers væk fra festen. Alle grupperne havde planlagt en form for afterparty, men vi blev nødt til at tage videre til det her YFU arrangement, som vi allernådigst havde fået lov til at komme til klokken halv 12 – det var nemlig med overnatning.

Lottes og min corsage.

YFU til homecoming!

Skøn date!

Hele gruppen!
Fra Venstre: Matthias, Lotte, Alex, Taryn, Hayden, Abby, Andrew,
Makayla, Scott, Emma,  Mathew, Josephine, Christian, Alex, Jake, Kayla, Emil og Sarina

Flotte Lotte og hendes date Matthias - begge tyskere!

Dejlig værtsfamilie!

Den enste person som kan få mig til at se dårlig ud på et billede! 

Benihanas!

Drengene foran limoen! 

Pose, pose, pose!

Homecoming week!

I denne uge har det været homecoming week, hvilket automatisk betyder spirit week, hvilket betyder klæd dig ud og mist al koncentration i timerne. Elevrådet tematiserer hver dag i løbet af ugen og i modsætning til peprally tema dagenede klæder folk sig faktisk ud. Nok mest fordi de forskellige lærer giver ekstra point og en chance for at hæve din karakter, hvis du udviser School Spirit – og som jeg før har skrevet, er vores skole ikke super god til det.

Ugens temaer var:

Mandag – Decader

Tirsdag – Nørd

Onsdag – Verden rundt

Torsdag – Pirater og Sømænd

Fredag – Blue Out

Homecoming er en stor skole fest i starten af året hvor man, som sagt, klæder sig ud i løbet af ugen. Fredag aften tager man til en stor fodbold kamp og lørdag aften er der så stor fest på skolen. Lotte og jeg besluttede os for at spille udvekslingskortet og gå all out i denne her uge. Vi gjorde alt det traditionelle og fik hele oplevelsen med.

Udklædning

Mandag blev det til en 50ér hustru for mig og 80ér tøs til Lotte. Tirsdag var det nørder, så den stod på rottehaler, skjorter og bukser oppe ved armhulerne. Som udklædning onsdag købte vi to hvide t-shirts og malede det danske flag på min og det tyske på hendes – sjovt nok kunne de kun genkende hendes flag. Torsdag må jeg krybe til korset og indrømme at vi ikke klædte os ud. Jeg havde ikke lige tænkt over at pakke noget så jeg kunne klæde mig ud som en pirat da jeg pakkede min kuffert. Fredag var det BLUE OUT! Blue Out er nogle skolen kalder de dage hvor vi skal have vores skole trøje på. Vores skole farver er blå og hvid så derfor er school spirit dage blue out dage. Det her var også dagen til at have overalls, moms og garters på! (forklaring følger).

Moms and Garters

Det er en gammel sydstats tradition at man dagen inden homecoming, altså fredag, ifører sig overalls og render rundt med en mom (piger) eller garter (drenge) på. Da jeg hørte om denne tradition måtte jeg altså sige stop – der er ingen der på nogen måde kan få mig til at tage oevralls på i skolen, der trækker min mode sans grænsen. Men moms det skulle da prøves. Moms og garters en en stor plastikblomst du sætter på dit bryst som pige og din overarm som dreng. Under plastik blomsten hænger der lange bånd med udsmykninger og ko klokker. Og ja man havde faktisk ko klokker på sin mom, hele skolen lød som en stald! Båndende er så lange at de går ned til dine lår og knæ som pige, hvilket betyder at du med hver skridt sparker til din klokke (i nogle tilfælde klokker) – det er umuligt at gemme sig. Drengenes garters går på overarmen og her er båndende korterer, de løber kun til lidt under albuen – gud hvor var jeg missundelig på drengene i fredags. Kig på billederne her under og forestil jer så at gå på toilettet med sådan en der – det er mission impossible! Lotte og jeg havde i det mindste nogle af de små og simple moms, der var seriøst nogle moms som lignede en kappe der var sat på på den forkerte side. Til gengæld var vores fyldt med glimmer – jeg havde glitter über alles! Det var så slemt at da jeg rejste mig op i matematik kunne min lærer ikke lade vær med at sige ”Sarina, it looks like you´re shitting glitter” Jeg tror det var højdepunktet af dagen for alle 30 elever i min matematik klasse, for der blev grint i 10 minutter efter det.

Fra venstre: Lotte, Sarina, Audra og Dani.
Audras mom var en af de store men langt fra en af de største!
Dani havde ikke en mom fordi hun ikke skulle til homecoming.

Blue out og moms!

Homecoming Pep rally, king and queen!

Ja, så skulle vi til et igen – 3000 elever i en hal og nogle uforståelige cheerleadere, men denne gang var der et twist. Homecoming et en stor ting her ovre og der blev virkeligt gjort noget ud af det. Dette Peprally var fredag efter skole og adgangskravet var at du havde din blue out trøje på – det var som at være med i Avater, blå mennesker over alt! Vi havde tidligere stemt på homecoming king and queen og til dette peprally skulle de 10 kandidater, 5 piger og 5 drenge, så opfører forskellige danse. Vinderne ville blive offentligt gjort ved fodboldkampen og festen. Paprallyet var fint nok, det var sjovt at se dansende men ellers er det altså bare en masse støj og alt for mange mennesker på et sted, men jeg tog der hen og gør det nok ikke igen.

Blue people everywhere!

Foldbold kampen

Taylor high school og fodbold er to ting som ikke går så godt sammen. Vi er juniors hvilket vil sige at folk i vores årgang har været på taylor i 3 år. I det 3 år har vi vundet 2 kampe – PINLGT! Men efter i fredags kan vi sige at vi faktisk har vundet 3! Vi spillede mod en eller anden privat skole med Jesus i titlen og det var ikke fordi vi var gode vi vandt, det var fordi de andre var ekstra dårlige. Jeg forstod absolut ingenting af hvad der foregik på banen udover at når en blå spiller fik bolden og løb betød det som regel touchdown, hvilket er godt – så klapper vi! Stemningen til kampen var super god! Der var både forældre, elever og søskende til stede og de var alle sammen iført noget blåt – Avater igen! Vi tog til kampen med en gruppe af vores veninder, deres dates og så Emil, som også tog med os til festen. Midt igennem kampen blev der spillet af vores band, optrådt af vores danse hold og vore homecoming queen blev annonceret. Det blev Ally som sjovt nok er kaptajn for skolens dansehold. Homecoming blev Fate, som er kaptajn for fodboldholdet - nogle ting er altså som i film! 

Min veninde Zeena og jeg til kampen!

Bandets halftime show - Americans know how its done!

Emil, Lotte og jeg. 

Welcome to paradise!

Sidste søndag flyttede vi endeligt ind i det hus, som fra nu af skal være vores hjem - altså de næste 8 måneder ihvertfald. Det er paradis!

Pam har købt et hus i Park Lake Village, som er et lukkede område her i Katy. Det er super sikkert og man skal have en kode til vores gate for at komme ind! ( Så mor og mormor, I kan sove trygt om natten - det er umuligt at komme ind, nogle gange kan selv beboer ikke komme ind.) Park Lake Village består af to søer og husene rundt om det, det er forholdvist lille men super flot! Vores hus har en baghave ud til vest søen, hvilket betyder at vi har solnedgangen over søen - det er fantastisk. Man må ikke bade i søen, men så er det jo godt vi har en pool og et spa bad.

Inden i er huset i topform - med nogle enkelte ting som skal fikses. Feks har vi ikke noget internet, så lige nu sidder jeg på en starbuks og bliver ædt op af myg for opdaterer min blog - Jeg har lige talt 31 bid på mine fødder alene. Houstons myg er ubarmhjertige!

Stuen!

Poolen med vores spa.

Søen bag huset

Bagsiden af huset

Huset set ude fra vejen!

En lille video omkring mit værelse

Go Astros!

Baseball er en helt fantastisk sport. Super amerikansk og vildt hyggelig. Min første baseball kamp blev i selvskab med Lotte (selvfølgelig. Er Lotte der, er jeg der og vice versa) Vesla (vores gode veninde fra Norge) og Veslas værtsfamilie som består af Katie, Brandon og Brenna.

Kampen blev spillet af Houston Astros og Los Angeles Angels. Desværre må jeg indrømme, at vore kære Astros virkeligt stinker til baseball. De var så dårlige at halvvejs gennem kampen konstaterede folk, at det nu var umuligt for dem at vinde og de gik. Astros har åbenbart haft en dårlig sæson, for allerede inden vi ankom til stadionnet, måtte Brandon indrømme, at det var svært at være Astros fan, når de ikke har vundet en kamp i hele denne sæson.

Reglerne i baseball er rimeligt simple for en, som har brugt den ene time efter den anden på at se cricket og spille rundbold. Jeg må dog indrømme, at jeg var glad, da jeg fandt ud af en baseball kamp kun varer 2 eller 3 timer og ikke en hel dag ligesom cricket – det gør det lidt sjovere at være tilskuer. Oveni hjalp det jo at kommentatoren var hyle morsom og at der hele tiden var diverse lydeffekter. Jeg sad ved siden af Brenna, som er en utrolig elskværdig 10-årige med de sjoveste "moves",  som hun selv kalder dem. I løbet af aftenen fik jeg både lært at danse "græsslåmaskinen", "Sprintleren" og "Sikkerhedsselen" til Celin Dion, Snoop Dogg og Queen. Underlig sammenlanding af musik nu hvor jeg tænker over det.

Som udvekslingsstudent har man mange fordomme omkring USA og i vores tilfælde også baseball. Jeg var foreksempel utrolig skuffet over, at det ikke er noget ualmindeligt syn, at en bold ryger ud til publikum og bliver grebet. Det skete faktisk en million gange i løbet af denne gang, så det var jo bare skuffende. Oveni sad folk ikke med Foam fingers, det var så skuffende at Lotte, Vesla og jeg faktisk gik ud og købte en - bare for at noget skulle være som vi havde forestillet os! 

Vesla, Lotte og mig foran SunMaid stadium her i Houston, 

Sådan spiller man så baseball. 

De skønne piger - og det eneste billede jeg fik af dem hvor de ikke fjoller rundt.

Houston Astros # 1 

Baseball har en vildt god stemning! Her synges sangen "Deep in the hearth of Texas"
Ingen kan solidaritet som de amerikanske sydstater. 

¨

YFU i USA!

I lørdags var jeg til mit første YFU arrangement her i USA. Arrangementet var et ”Post arrival orientation”. Det var egentligt bare en dag vi brugte på præcis alt det vi gik igennem inden vi ankom. Det er obligatorisk for alle at deltage og det var tydeligt at dem som stod for det havde en liste de skulle igennem.

Vi fik snakket om en masse arrangementer, men også om hvad der forventes af både værtsfamilie og elev. Vi startede selvfølgelig med ”Hej jeg hedder … Jeg er fra … Jeg bor med …” Efter det var der lidt frokost også gik programmet ellers i gang! Første punkt på dagsordenen var året arrangementer. Mardi Gras, Halloween, Jul og diverse andre ting. Næst skulle vi tænke over, om der var nogle ting, vi synes, vi ville snakke med vores værtsfamilie om at muligvis ændre. Måske ville man helst, hvis sin værtsmor ikke gik ind på ens værelse, når man ikke var der, eller også brød man sig ikke om at altid komme for sent. Der kunne være mange scenarier. Pam kunne desværre ikke være der til hele arrangementet, så i stedet fik Lotte og jeg lov til at snakke med en af de frivillige, om nogle ting vi havde svært ved eller ikke forstod.

Så var der kage pause! YAY! Mens vi spiste kunne vi være lidt sociale. Det viser sig, at der er en dansk dreng her i Houston. Emil! Vi fik nogle navneskilte, hvor der stod ”Sarina Bastrup – Denmark”. På Emils stod der selvfølgelig, at han var fra Danmark, så jeg gik op til ham og sagde ”You´re Danish?” og han vendte sig om og sagde ”Det er du også!” Mit ansigts udtryk må have være fantastisk, for straks efter udbrød jeg ”Du snakker dansk!!!!” Som om alle danskere ikke gjorde det. Jeg må indrømme at det gav en del hjemve at hører og snakke dansk igen.  Heldigvis var Emil vildt sød og vi fandt også to nordmænd, som vi kunne relaterer til vores problemer. Selvfølgelig går alle udvekslingsstudenter igennem det samme følelsesmæssigt, men jeg må indrømme, at det var lettere for mig at relaterer til de ting tyskere og nordmænd savnede, end det dem fra Thailand og Vietnam savner. Men i det hele taget var alle super søde og det var rigtigt rart at snakke med nogen, som har det på præcist samme måde som dig. Det må have været ekstra dejligt for dem som ikke bor sammen med en anden udvekslingsstudent. Jeg har Lotte som er mit et og alt lige nu. Vi snakker i flere timer om aftenen, vi fjoller hver morgen vi gør os klar og efter 2 -3 dage smed vi hæmningerne over for hinanden. I virkeligheden skylder jeg vel det til min mor og kæreste, som overbeviste mig om at det var en god ide at få en ”double-placement”, hvor havde de dog ret. Kan slet ikke forestille mig, hvad jeg ville gøre uden Lottiiiiiiiie lige nu.

Da vi havde socialiseret lidt skulle vi opdeles i udvekslingsstudenter, forældre og værtssøstre eller brødre. Nu har jeg godt nok ikke nogen værts søskende – selvom man godt nogle gange kunne tro Star gjaldt som Pam og Mimas baby – men jeg er blevet rigtigt glad for Brenna, som er min veninde Veslas værtsøster. Og for dem er det jo også en kæmpe omvæltning. Brenna er 9 og hun har lige fået en nu søster for et år, det kræver alligevel en del af en 9-årige.

I mens vi var delt op snakkede vi en del om regler og vi fik besvaret spørgemål. Det var faktisk ret interessant og man fik lidt ligesom også svar på nogle spørgemål, man ikke vidste man havde, før man hørte en anden stille det. Det var utroligt hjælpsomt. En ting som den Amerikanske stat kræver at vi bliver snakket med om er sex og uønsket opmærksomhed. Vi havde også denne her snak med YFU Danmark inden jeg rejste og det tog en halv times tid også gik vi videre. Denne her gang var det meget tydeligt at de stakkels kvinder som skulle have snakken med os, var meget utilpasse. Og når vi så er et rum fyldt med europæere som er vandt til at det behøver vi ikke skamme os over – boy hvor var de utilpasse. Amerikanere har altså bare et tabu på sex, som vi bare ikke har i Europa, og da specielt ikke Tyskland og Danmark. Jeg tror virkeligt det må være den mest akavet sex snak, nogen af os nogensinde har haft og resultatet blev da også, at de to damer gav os en folder, med et telefonnummer vi kunne ringe til, hvis vi følte vi blev udsat eller presset til noget. Så havde de gjort det de skulle.

Vi kunne desværre ikke blive til afslutningen af arrangementet fordi vi skulle ud og se en baseball kamp (indlæg følger). Men jeg var faktisk glad for at det her arrangement blev holdt. Dels fordi vi fik mødt nogle andre udvekslingsstudenter, men også fordi der var de der praktiske ting ved det. Det havde selvfølgeligt været fedt med lidt mere tid til at være sociale, men så er det godt YFU holder så mange arrangementer i løbet af året!

Første rigtige familie photo!

Alle YFU elever i Houston og tyskerne - ca. halvdelen af dem på billedet er tyskere!

Europæerne minus tyskerne - der var ca 14 tyskere til arrangementet!
Fra Venstre: Luna(Schweiz), Francesca (Italien), Simen (Norge), Luca (Italien),
 Vesla (Norge), Alex (Italien) Mig, Emil (Danmark)

Her ses de to danskere - Københavneren Emil og Sønderjyden Sarina!
Ja Kolding er Sønderjylland og hele Sjælland er København - og sådan er det bare!

Så er vi klar til mardi gras - super sexet hatte!

De blonde skandinaver griner hysterisk over at hver bro i Houston har
et skilt som advarer mod is på broen - ja right!
Fra venstre: Vesla (Norge), Mig, Emil (Danmark), Simen (Norge)