tirsdag den 10. september 2013

New Orleans - Louisiana

Det er over en uge siden vi var i New Orleans og jeg har stadig ikke skrevet om det. Det må I meget undskylde. Hverdagen her over er virkeligt hektisk, jeg tager i skole, kommer hjem, laver lektier, spiser, tuder, går i seng og starter forfra næste dag. Oveni er jeg totalt smadret, fordi jeg hele tiden skal tænke i engelsk, det er virkeligt anstrængende. Men ihvertfald tog vi til Louisiana, New Orleans sidste weekend, da det var labourday weekend.

Vi kørte fredag, efter vi fik fri fra skole. Vi kørte de først 4 timer af den 6 timer lange tur i første omgang. Vi gjorde hold ved et hotel i Lafayette omkring midnat. Inden vi nåede så langt mødtes vi med Katie, Brandon, Brenna og Vesla som skulle med os. Vesla, eller Veslemøy, er en norsk udvekslingsstudent som bor sammen med Pams veninde Katie og hendes familie. 

Næste morgen kørte vi mod New Orleans, men på vejen gjorde vi stop på Avery Island, som er hjemsted til den verdens kendte Tabasco sovs. Her fik vi en lille ”tour” selvom jeg knap ville kalde det det. Det var egentligt bare en dame som snakkede lidt også satte de en film på. Filmen var så tæske Amerikansk som noget kan være! Damen i filmen smilede alt for meget, klipningen var dårlig og hun lagde trykket alt, alt for tydeligt – rigtigt kommercielt. Det viser sig at Tabasco sovsen har været i den samme familie i over 125 år og at alle flasker af sovsen er produceret der på Avery Island. Det var faktisk ret interessant.



Fra venstre: Brenna, Mig, Lotte og Vesla
NB! Jeg er den højeste af os 4! Meget vigtigt detalje!
 Da vi endeligt ankom til New Orleans stod den på aftensmad. Vi gik lidt rundt i byen og ledte efter den berygtede ”Mama”, men det var ikke ligefrem et super sted for aftensmad. Så turen gik i stedet på Mr. Bs – her fik jeg de bedste pomfritter jeg nogensinde har smagt!! Der var gjort et eller andet med dem og vi fik langsomt smagt os frem til parmesan ost, rosmarin og hvidløg. De var altså helt fantastiske. Til aftensmad fik jeg en fantastisk and, desværre havde jeg spist mig mæt i pomfritter, så det blev ikke til så meget and. Det skal lige siges, at jeg ikke spise pomfritter til and! Vi fik pomfritterne som en slags forret. De var en erstatning for det brød de fleste restuaranter giver.

Klar til middag på Mr. B´s
Amerikanere er overbevist om at Lotte, Vesla og jeg er søstre
og i det her billede kunne det da også godt ligne det
Da alle havde sunket maden gik vi ud på Bourbon street eller ”Rue d Burbon”, som det jo hedder i det franske Louisiana. Det her er fest gaden over fest gaderne og hvis man ikke vidste at det var Gay Pride weekend i New Orleans, var man ikke i tvivl efter at have besøgt denne gade. For det første hang der regnbue flag over alt og alle butikkerne solgte t-shirts med flag og slogans. Det var ret sjovt faktisk. Heldigvis var vi der ikke så sent og at dømme ud fra billederne i avisen næste dag var det ret godt når man tænker på vi havde en 9-årig med. Bourbon street kan vidst blive ret vild om natte og det var åbenbart ekstra meget, når der er nøgne homoseksuelle over alt.

Under vores tur på Rue d Bourbon købte vi vores aller første Mardi Gras masker.
Mardi Gras er et kæmpe festival i foråret som folk allerede forbereder nu.
Næste dag stod vi op og kørte igennem det der hedder Garden district. Det er et område i New Orleans med gammel sydstats bygninger. Nøj hvor var det flot, både bygninger og omgivelser gjorde det helt fantastisk. Træerne i området var mindst 100 år gamle og husene lignede alle sammen Tara fra Borte med blæsten. Det var vildt flot. 

Senere mødtes vi med dig andre på Cafe Du Monde (igen, Louisiana var en fransk koloni og det kan mærkes – maden var ”tres manifique”) På Cafe Du Monde fik vi en specialitet her fra New Orleand – Bengets. En Benget er en stykke donut ligende brød med flormelis ovenpå. Det smager himmelsk, man skal bare ikke have sort på når man spiser dem. 

Så sexet er man når man spiser Benget´s på Cafe Du Monde.

Ved siden af Cafe Du Monde ligger Jaque Square som er en gammel kirke med en have rundt om, som (surprise, surprise) har formen af en firkant! Rundt om Jaque Square er der en passage som er fyldt med gade kunstnere af alle mulige former og farver. Nogle af billederne var simpenhen så flotte og hvis jeg ikke skulle tænke på, at pakke en kuffert igen om 9 måneder ,ville jeg have købt nogle af dem. 

Her ses de 4 piger - bedrer kendt som Trouble 1,2,3 and 4 inde i Jaque Square garden.
Søndagen her var virkeligt, virkeligt varm! Vi var oppe omkring de 40 grader – inde i byen! Det var til at dø over, så da vi endeligt kom ind på en restuarant med air condition blev Pam nødt til at tage et billede af os 4 piger! 
Jeg ved ikke om i måske lige kan ane hvor dejlig den air condition var.
Billedet er simpenhen genialt! 

Eftermiddagen gik med at shoppe lidt og om aftenen tog vi på hard rock og endnu engang på Rue d Bourbon. 

New Orleans var simpenhen lige en by efter min smag. Maden var bare så fantastisk og byen i sig selv var smuk. Godt nok var det mega varmt, da vi var der, men vi overlevede og ellers kunne vi jo bare sætte os ind et sted med AC og spise noget mere fantastisk mad - Jeg sværger jeg bliver fed her ovre! 

  
Lotte og jeg på Hard Rock Cafe




Ingen kommentarer:

Send en kommentar