Baseball er en helt fantastisk sport. Super
amerikansk og vildt hyggelig. Min første baseball kamp blev i selvskab med
Lotte (selvfølgelig. Er Lotte der, er jeg der og vice versa) Vesla (vores gode
veninde fra Norge) og Veslas værtsfamilie som består af Katie, Brandon og
Brenna.
Kampen blev spillet af Houston Astros og Los
Angeles Angels. Desværre må jeg indrømme, at vore kære Astros virkeligt stinker
til baseball. De var så dårlige at halvvejs gennem kampen konstaterede folk, at
det nu var umuligt for dem at vinde og de gik. Astros har åbenbart haft en
dårlig sæson, for allerede inden vi ankom til stadionnet, måtte Brandon
indrømme, at det var svært at være Astros fan, når de ikke har vundet en kamp i
hele denne sæson.
Reglerne i baseball er rimeligt simple
for en, som har brugt den ene time efter den anden på at se cricket og spille
rundbold. Jeg må dog indrømme, at jeg var glad, da jeg fandt ud af en baseball kamp
kun varer 2 eller 3 timer og ikke en hel dag ligesom cricket – det gør det
lidt sjovere at være tilskuer. Oveni hjalp det jo at kommentatoren var hyle morsom og at der hele tiden var diverse lydeffekter. Jeg sad ved siden af Brenna, som er en utrolig elskværdig 10-årige med de sjoveste "moves", som hun selv kalder dem. I løbet af aftenen fik jeg både lært at danse "græsslåmaskinen", "Sprintleren" og "Sikkerhedsselen" til Celin Dion, Snoop Dogg og Queen. Underlig sammenlanding af musik nu hvor jeg tænker over det.
Som udvekslingsstudent har man mange fordomme omkring USA og i vores tilfælde også baseball. Jeg var foreksempel utrolig skuffet over, at det ikke er noget ualmindeligt syn, at en bold ryger ud til publikum og bliver grebet. Det skete faktisk en million gange i løbet af denne gang, så det var jo bare skuffende. Oveni sad folk ikke med Foam fingers, det var så skuffende at Lotte, Vesla og jeg faktisk gik ud og købte en - bare for at noget skulle være som vi havde forestillet os!
Vesla, Lotte og mig foran SunMaid stadium her i Houston, |
Sådan spiller man så baseball. |
De skønne piger - og det eneste billede jeg fik af dem hvor de ikke fjoller rundt. |
Houston Astros # 1 |
Baseball har en vildt god stemning! Her synges sangen "Deep in the hearth of Texas" Ingen kan solidaritet som de amerikanske sydstater. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar