I dag var det den 11 september – ja det var
det jo også i resten af verden, men lige i USA er det altså en meget følsom og
speciel dag. Det gjorde et stort indtryk på mig, at det stadig ligger så dybt i
folk her over. Selv folk som er min alder og var 3 eller 4, da det skete, var
dybt seriøse i dag.
Vi starter altid dagen med announcements, som
egentligt bare er vores rektor som snakker en masse, også stiller vi os op,
mens amerikaneren aflægger ed foran det amerikanske flag og Lotte og jeg
egentligt bare står der. Men i dag var der også et minuts stilhed og national
sangen på menuen.
Jeg gik ikke til en eneste time uden at min
lærer snakkede om, hvor tydeligt de husker dagen. I engelsk skulle vi selv
skrive, hvad vi husker af dagen – fedt for en som var 3 da det skete. Jeg
husker absolut ingenting! Men det gjorde dem i min klasse! Nok var de 4 eller 5
(de er 1 eller 2 år ældre end mig), men det har gjort så stort indtryk på dem,
at de alle sammen husker det. National sangen har jeg hørt minimum 5 gange i dag
og på 5 forskellige måder – selv en metallica version!
Hele dagen var plaget af hændelsen og 9/11 vil
nok altid være en symbolsk dag for alle amerikanere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar