I lørdags var jeg til mit første YFU
arrangement her i USA. Arrangementet var et ”Post arrival orientation”. Det var
egentligt bare en dag vi brugte på præcis alt det vi gik igennem inden vi
ankom. Det er obligatorisk for alle at deltage og det var tydeligt at dem som
stod for det havde en liste de skulle igennem.
Vi fik snakket om en masse arrangementer, men
også om hvad der forventes af både værtsfamilie og elev. Vi startede
selvfølgelig med ”Hej jeg hedder … Jeg er fra … Jeg bor med …” Efter det var der
lidt frokost også gik programmet ellers i gang! Første punkt på dagsordenen var
året arrangementer. Mardi Gras, Halloween, Jul og diverse andre ting. Næst
skulle vi tænke over, om der var nogle ting, vi synes, vi ville snakke med
vores værtsfamilie om at muligvis ændre. Måske ville man helst, hvis sin værtsmor
ikke gik ind på ens værelse, når man ikke var der, eller også brød man sig ikke
om at altid komme for sent. Der kunne være mange scenarier. Pam kunne desværre
ikke være der til hele arrangementet, så i stedet fik Lotte og jeg lov til at
snakke med en af de frivillige, om nogle ting vi havde svært ved eller ikke forstod.
Så var der kage pause! YAY! Mens vi spiste
kunne vi være lidt sociale. Det viser sig, at der er en dansk dreng her i
Houston. Emil! Vi fik nogle navneskilte, hvor der stod ”Sarina Bastrup –
Denmark”. På Emils stod der selvfølgelig, at han var fra Danmark, så jeg gik op
til ham og sagde ”You´re Danish?” og han vendte sig om og sagde ”Det er du
også!” Mit ansigts udtryk må have være fantastisk, for straks efter udbrød jeg
”Du snakker dansk!!!!” Som om alle danskere ikke gjorde det. Jeg må indrømme at
det gav en del hjemve at hører og snakke dansk igen. Heldigvis var Emil vildt sød og vi fandt også
to nordmænd, som vi kunne relaterer til vores problemer. Selvfølgelig går alle
udvekslingsstudenter igennem det samme følelsesmæssigt, men jeg må indrømme, at
det var lettere for mig at relaterer til de ting tyskere og nordmænd savnede,
end det dem fra Thailand og Vietnam savner. Men i det hele taget var alle super
søde og det var rigtigt rart at snakke med nogen, som har det på præcist samme
måde som dig. Det må have været ekstra dejligt for dem som ikke bor sammen med
en anden udvekslingsstudent. Jeg har Lotte som er mit et og alt lige nu. Vi
snakker i flere timer om aftenen, vi fjoller hver morgen vi gør os klar og
efter 2 -3 dage smed vi hæmningerne over for hinanden. I virkeligheden skylder
jeg vel det til min mor og kæreste, som overbeviste mig om at det var en god
ide at få en ”double-placement”, hvor havde de dog ret. Kan slet ikke
forestille mig, hvad jeg ville gøre uden Lottiiiiiiiie lige nu.
Da vi havde socialiseret lidt skulle vi
opdeles i udvekslingsstudenter, forældre og værtssøstre eller brødre. Nu har
jeg godt nok ikke nogen værts søskende – selvom man godt nogle gange kunne tro
Star gjaldt som Pam og Mimas baby – men jeg er blevet rigtigt glad for Brenna,
som er min veninde Veslas værtsøster. Og for dem er det jo også en kæmpe
omvæltning. Brenna er 9 og hun har lige fået en nu søster for et år, det kræver
alligevel en del af en 9-årige.
I mens vi var delt op snakkede vi en del om
regler og vi fik besvaret spørgemål. Det var faktisk ret interessant og man fik
lidt ligesom også svar på nogle spørgemål, man ikke vidste man havde, før man
hørte en anden stille det. Det var utroligt hjælpsomt. En ting som den
Amerikanske stat kræver at vi bliver snakket med om er sex og uønsket
opmærksomhed. Vi havde også denne her snak med YFU Danmark inden jeg rejste og
det tog en halv times tid også gik vi videre. Denne her gang var det meget
tydeligt at de stakkels kvinder som skulle have snakken med os, var meget
utilpasse. Og når vi så er et rum fyldt med europæere som er vandt til at det
behøver vi ikke skamme os over – boy hvor var de utilpasse. Amerikanere har
altså bare et tabu på sex, som vi bare ikke har i Europa, og da specielt ikke
Tyskland og Danmark. Jeg tror virkeligt det må være den mest akavet sex snak,
nogen af os nogensinde har haft og resultatet blev da også, at de to damer gav
os en folder, med et telefonnummer vi kunne ringe til, hvis vi følte vi blev
udsat eller presset til noget. Så havde de gjort det de skulle.
Vi kunne desværre ikke blive til afslutningen
af arrangementet fordi vi skulle ud og se en baseball kamp (indlæg følger). Men
jeg var faktisk glad for at det her arrangement blev holdt. Dels fordi vi fik
mødt nogle andre udvekslingsstudenter, men også fordi der var de der praktiske
ting ved det. Det havde selvfølgeligt været fedt med lidt mere tid til at være
sociale, men så er det godt YFU holder så mange arrangementer i løbet af året!
Første rigtige familie photo! |
Alle YFU elever i Houston og tyskerne - ca. halvdelen af dem på billedet er tyskere! |
Europæerne minus tyskerne - der var ca 14 tyskere til arrangementet! Fra Venstre: Luna(Schweiz), Francesca (Italien), Simen (Norge), Luca (Italien), Vesla (Norge), Alex (Italien) Mig, Emil (Danmark) |
Her ses de to danskere - Københavneren Emil og Sønderjyden Sarina! Ja Kolding er Sønderjylland og hele Sjælland er København - og sådan er det bare! |
Så er vi klar til mardi gras - super sexet hatte! |
De blonde skandinaver griner hysterisk over at hver bro i Houston har et skilt som advarer mod is på broen - ja right! Fra venstre: Vesla (Norge), Mig, Emil (Danmark), Simen (Norge) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar